Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFullrate lukkes og kunder rykkes til YouSee - FlatpanelsDK

Fullrate lukkes og kunder rykkes til YouSee

21 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Fullrate har været ejet af TDC Group siden 2009 og nu lukkes selskabet som selvstændig enhed. Kunder, heriblandt tv-kunder, rykkes til YouSee.

Fullrate er fortid

TDC Group fortsætter med at opsluge konkurrenter. Fullrate, som blev opkøbt i 2009, forsvinder nu som selvstændig enhed og brand. Fullrate har i dag over 200.000 kunder fordelt på telefoni, bredbånd og tv-pakker. Selskabet siger, at YouSee og Fullrate tidligere havde forskellige positioner i markedet, men i dag er der mange overlap i produkterne. Det fik kunderne senest at mærke, da YouSee stoppede samarbejdet med Discovery. Det ramte også Fullrates tv-kunder. - ”Både Fullrate og YouSee’s kunder efterspørger stabile og hurtige bredbåndsforbindelser, masser af data og en tv- og streamingpakke med kvalitetsindhold og større grad af valgfrihed. YouSee har de seneste år investeret massivt i innovative produktløsninger, og Fullrate har leveret en fremragende kundeservice og brugeroplevelse. Nu samler vi begge brands hos YouSee, fordi vi med én stærk enhed kan udvikle endnu bedre produkter til vores kunder og give dem den bedste kundeoplevelse, når de har brug for vores hjælp,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday under TDC Group. Sammenlægningen sker over de næste måneder, hvor kunderne vil blive informeret om, hvad der sker. Tv-kunder vil med al sandsynlighed blive tilbudt YouSees grundpakke og ‘bland selv’. I forbindelse med lukningen af Fullrate forlader nuværende direktør for Fullrate, Lars Asger Petersen, TDC Group.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |