Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020 - FlatpanelsDK

Google Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Lanceringen af Google Stadia i november var skuffende, men Google lover at rette op på tingene i år. Her vil man bl.a. løse fejl og mangler samt tilføje over 120 spil, herunder 10 eksklusivtitler.

Stadia siden lancering

Googles spilstreamingtjeneste Stadia gik i luften i november 2019, men lanceringen var plaget af fejl, mangler og brudte løfter. Spilkataloget talte kun 22 titler og 4K-spil blev opskaleret fra lavere opløsning. Stadia er stadig begrænset i form og funktion, men siden lancering har Google forsøgt at rette op på fejlene. Selskabet har bl.a. frigivet den softwareopdatering, som er påkrævet for at gøre alle Chromecast Ultra-enheder - ikke kun dem købt sammen med controlleren - kompatible med Stadia. - "Stadia is an evolving platform, and we've been busy in the two months since launch adding great content, features and ways to play," lyder det fra selskabet.

Google Stadia

Eksklusive spil på Stadia

I 2020 vil Google Stadia tilføje over 120 spil, herunder 10 eksklusive titler i første halvår 2020. Selskabet siger, at titlerne på de eksklusive spil deles inden længe. Der frigives i slutningen af januar en liste over nye spil i februar. I første kvartal 2020 vil Stadia via en webbrowser få understøttelse af 4K-streaming og trådløs controller (den skal pt. tilsluttes via kabel). Herudover vil app'en blive udbredt til flere Android-telefoner og så vil man udvide Google Assistant-funktionaliteten. Der er intet konkret om apps til platforme som iOS, Android TV, Smart TV og Apple TV. Google Stadia kræver på nuværende tidspunkt et abonnement til Stadia Pro, som koster 69 kroner om måneden. Spil skal typisk købes særskilt. I løbet af 2020 lanceres gratis adgang via Stadia Base, men datoen kendes endnu ikke. - Kilde: Google Stadia

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

A19 chippen gør ny Apple TV 4K op til 2x hurtigere, ifølge Apple

16 Oct 2026 |

Pixar-medstifter bryder med Netflix, vender tilbage til biograferne

16 Oct 2026 |

ESPN begynder opgradering til 4K HDR

16 Oct 2026 |

Spilskivens storhed og fald

15 Oct 2026 |

Undgå reklamer på Google TV: Flere alternative brugerflader

15 Oct 2026 |

Store prisstigninger på YouSee igen i 2027

15 Oct 2026 |