Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlockbuster hæver prisen på sit film-klippekort - FlatpanelsDK

Blockbuster hæver prisen på sit film-klippekort

13 Jan 2020 | Rasmus Larsen |

Blockbuster hæver i næste måned prisen på sit klippekort til film. Klippekortet stiger fra 99 til 129 kroner for 3 film og samtidig lanceres et klippekort til 5 film.

Dyrere film på Blockbuster

TDC's filmbutik, Blockbuster, har siden lanceringen i december 2014 tilbudt et klippekort til film. Her koster 3 lejefilm 99 kroner, altså 33 kroner per film. Klippekortets pris på 99 kroner stiger den 4. februar 2020 til 129 kroner. Dermed koster 3 lejefilm fremover 43 kroner, hvilket er tæt på normalprisen for premierefilm, der typisk beløber sig til 49 kroner per lejet titel. Vil man fremover opnå større mængderabat hos Blockbuster så kan man købe et klikkekort til 5 film. Det koster 199 kroner, altså knap 40 kroner per lejet film. Et klippekort holder kun 12 måneder efter købsdatoen. TDC begrunder prisstigningen i, at indkøbspriserne på film er steget.

Blockbuster

Blockbuster tilbyder film i op til 1080p HD-videokvalitet. Til sammenligning kan man leje flere hundrede filmtitler på den konkurrerende iTunes-tjeneste i op til 4K Dolby Vision HDR-videokvalitet samt Dolby Atmos-lydkvalitet. Her koster premierefilm typisk 49 kroner at leje i den højeste kvalitet. Læs også: Liste: Film i 4K HDR & Dolby Atmos på iTunes De nye priser på klippekort fra Blockbuster slår igennem den 4. februar 2020. - Kilde: Blockbuster via Digitalt.tv

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: TCL C8L (SQD-miniLED)

01 Sep 2026 |

Skynd dig: Google TV Streamer bliver snart markant dyrere

01 Sep 2026 |

PlayStation 5 Pro udsolgt i Danmark efter 'GTA VI' preview

31 Aug 2026 |

Asus erklærer TN LCD død, introducerer fire 25" OLED monitorer

31 Aug 2026 |

Opdateret: Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

31 Aug 2026 |