Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKulturministeriet: Blankmedie-ordning skal moderniseres - FlatpanelsDK

Kulturministeriet: Blankmedie-ordning skal moderniseres

18 Dec 2019 | Rasmus Larsen |

Kulturministeriet har indkaldt til politiske forhandlinger om den såkaldte blankmedieordning, der giver kunstnere kompensation for lovlig privatkopiering. Høj afgift på bl.a. medieafspillere og mobiltelefoner er på bordet.

Ny blankmedieordning

Den nuværende blankmedieordning tillader, at danskere kan privatkopiere bl.a. film og musik uden at søge tilladelse først. I dag videredistribueres en afgift på CD'er og DVD'er til kunstnere, foruden en statsfinansieret kompensationspulje. I 2018 udgjorde beløbet fra blankemedieordningen 26,4 mio. kroner. Brugen af optiske medier såsom CD'er og DVD'er er dog faldet kraftigt. Derfor skal blankmedieordningen moderniseres, melder Kulturministeriet. - "I dag foregår privatkopiering primært på mobiltelefoner, tablets og bærbare computere. Tidligere brugte vi CD’er og DVD’er. Derfor har vi brug for en ny og mere tidssvarende ordning, der afspejler den måde, vi kopier indhold i dag," siger Kulturminister Rasmus Prehn. "Derfor vil jeg indkalde til politiske forhandlinger, så vi kan fremsætte et forslag til en lovændring. Vi skal have fundet en tidssvarende model, som er rimelig for de danske medieforbrugere. Samtidig skal vi sikre, at skaberne af kreativt indhold får en rimelig kompensation." Den anbefalede model til den nye ordning er at lægge afgift på integrerede lagringsmedier, altså lagerpladsen i medieafspillere, mobiltelefoner, tablets, PC'er mv.

Høj afgift på forbrugerelektronik

Et løsningsforslag var på bordet i 2017, hvor et udvalg nedsat af Kulturministeriet foreslog, at afgiften på disse produkter skulle være 10 gange højere end på optiske skiver. Konkret 15,42 kroner per solgte medieafspiller eller anden enhed. Anbefalingerne fra 2017 forventes at give et provenu til rettighedshaverne på ca. 44 mio. kroner årligt, svarende til 7,6 kroner per indbygger. Det blev i rapporten anbefalet, at "smart-watches, spillekonsoller, cloud-tjenester, løse kassette- og VHS-bånd, Mini-Disc og media-gateways" fritages fra afgifter. I rapporten fra 2017 blev fremkomsten af streamingtjenester ikke givet afgørende vægt. Siden 2017 har streamingtjenester fået yderligere fodfæste i Danmark og globalt. Mange streamingtjenester tilbyder i dag en download-funktion, men rettighedsbetalingen for dette afregnes allerede igennem abonnementsprisen på tjenesten. I 2017 under den daværende regering kom man ikke frem til en ny ordning, hvorfor arbejdet nu genoptages. Det oplyses ikke, hvornår en ny ordning forventes på plads.

Blankmedieudvalgets forslag (fra 2017):

Lagringsmedier
Takster anført i DKK
Statisk model
Enrettet takst

Løse lagringsmedier

Optisk
CD-R kr. 1,49
DVD kr. 1,49
Blu-ray kr. 1,49
Flash
USB kr. 1,49
Hukommelseskort kr. 1,49

Integrerede lagringsmedier

Mobile lagringsmedier
Smartphone kr. 15,42
Tablet kr. 15,42
Medieafspillere kr. 15,42
Bærbare computere kr. 15,42
Lagringsmedier i hjemmet
Stationære computere kr. 15,42
Eksterne harddiske kr. 15,42
Apparater med indbygget lagring kr. 15,42
Apparater med optagefunktion kr. 15,42
Estimeret årligt provenu kr. 43.943.908
- Kilde: Kulturministeriet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |