Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlayStation Now bliver billigere & får udvidet spilkatalog - FlatpanelsDK

PlayStation Now bliver billigere & får udvidet spilkatalog

01 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Sony sænker prisen på sin spiltjeneste. PlayStation Now koster fremover 80 kr/md. eller 475 kr/år. Spilkataloget udvides samtidig med bl.a. God of War, Uncharted 4: A Thief's End og Grand Theft Auto V.

Sony reagerer på Apple Arcade

Sonys nye retning for PlayStation Now, der blev lanceret i Danmark i marts 2019, ligner en reaktion på Apples lancering af egen spiltjeneste i form af Apple Arcade til 39 kr/md. Sony sænker først og fremmest prisen på PlayStation Now fra 109 til 80 kr/md. Ønsker man at betale årligt, så slipper man fremover med 475 kr/år (før 749 kr/år). Der indføres desuden kvartalsvis betalingsmulighed på 195 kr/kvartal. - "Efter PlayStation Nows udvidelse tidligere i år dækker vi nu mere end 70 procent af vores globale PS4-brugergruppe, hvilket gør det til det ideelle øjeblik at forny tjenesten med bedre priser og et stærkere udbud af indhold," siger Jim Ryan, adm. direktør for Sony Interactive Entertainment.

PlayStation Now

Store titler i kataloget

Herudover udvides spilkataloget på PlayStation Now, så det nu omfatter over 800 spil. Af nye titler, som tilføjes i dag den 1. oktober, fremhæver Sony God of War, Grand Theft Auto V, inFAMOUS Second Son og Uncharted 4: A Thief's End. Det pointeres, at der er tale om "tidsbegrænsede spil", som altså forsvinder fra PS Now igen. De vil kunne spilles indtil den 2. januar 2020, hvor andre spiltitler erstatter dem. Sony benytter samtidig lejligheden til at fremhæve, at PlayStation Now har "branchens største spilbibliotek for en abonnementstjeneste". Til sammenligning siger Microsoft og Apple, at de hver har "over 100 spil" i hhv. Xbox Game Pass og Apple Arcade. Spil på PlayStation Now kan enten streames eller downloades (kun visse titler). Tjenesten blev lanceret i 2014 og var tidligere tilgængelig på tværs af enheder, men findes i dag kun som app til udvalgte enheder såsom PlayStation 4 og PC (Windows).

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |