Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Sådan parres PlayStation & Xbox controllere med Apple TV - FlatpanelsDK

Guide: Sådan parres PlayStation & Xbox controllere med Apple TV

25 Sep 2019 | Rasmus Larsen |

Apple har frigivet tvOS 13 og tvOS 14.5, som understøtter PlayStation 4 og 5 controllere samt Xbox One og Series X/S controllere. Så hvordan parres til Apple TV? Her er en guide (opdateret efter tvOS 14.5).

Apple TV spilcontrollere

Apple TV understøtter Sony PlayStations DualShock 4 og DualSense samt Microsofts Xbox One og Series X/S controllere, foruden andre Bluetooth-baserede controllere som Steelseries Nimbus. Sådan forbindes PlayStation og Xbox controllere til Apple TV:
  • Med en PlayStation controller skal du holde PS- og Share/Create-knapperne nede samtidig for at klargøre controlleren til parring (lysbjælken begynder at blinke).
  • Med en Xbox controller skal du tænde controlleren med Xbox-knappen. Derefter skal du holde Connect-knappen nede for at klargøre controlleren til parring (Xbox-knappen begynder at blinke). Tip: Du kan herefter skifte parring tilbage til Xbox ved at dobbeltklikke på Connect-knappen og tilbage til den anden enhed igen ved at holde knappen nede.
  • På Apple TV HD eller Apple TV 4K skal du ind i Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Vælg da controlleren fra listen og vent på at en notifikation kommer frem på skærmen om at controlleren er forbundet. Du kan forbinde flere controllere på samme tid til multiplayer-spil.

    PlayStation & Xbox controllere på Apple TV

    Hvis controlleren ikke kan ses i Apple TV's Bluetooth-menu tjek da om din spilkonsol er slukket. Alternativt kan du tage strømmen fra spilkonsollen, mens du parrer controlleren med Apple TV. Controlleren kan anvendes i spil, som understøtter brug af spilcontroller, herunder spil fra Apple Arcade. Den kan også vække Apple TV fra standby-tilstand. Controllerne slukkes automatisk, når de ikke har været i brug i et stykke tid, men det kan også gøres manuelt ved at holde hhv. Xbox- eller PS-knappen nede i ca. 10 sekunder. For at genetablere parringen med din spilkonsol, kan du forbinde controlleren til spilkonsollen via USB-kabel eller sætte controlleren tilbage i parring, som beskrevet tidligere. For Xbox-controllere, se da tippet til at skifte parring højere oppe.

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Test: TCL C8L (SQD-miniLED)

    01 Sep 2026 |

    Skynd dig: Google TV Streamer bliver snart markant dyrere

    01 Sep 2026 |

    PlayStation 5 Pro udsolgt i Danmark efter 'GTA VI' preview

    31 Aug 2026 |

    Asus erklærer TN LCD død, introducerer fire 25" OLED monitorer

    31 Aug 2026 |

    Opdateret: Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

    31 Aug 2026 |