Rapporten 'Evolution of the Living Room' kigger på, hvordan TV'ets rolle i stuen har udviklet sig gennem årtier. Vi ser mere tv end nogensinde og en 1/3-del mener, at TV'et er den næstvigtigste genstand i hjemmet.
Fra 8 til 65+ tommer
For 60 år siden krøb familierne sammen om et 8-tommers TV. I moderne stuer finder man i stigende grad skærme på 55 og 65 eller sågar 75 tommer.
Ifølge undersøgelsen, som er bestilt af Sony og udført af One Poll i april 2019, så ønsker 1/3-del af europæerne et TV på over 55 tommer og 16% ønsker et TV på over 65 tommer.
Undersøgelsen er baseret på 6000 europæiske forbrugere og den kortlægger også, hvordan streaming er med til at ændre tv-markedet. Folk ser mere tv end nogensinde; i gennemsnit 15 timer om ugen. 6% foretrækker at se en tv-serie live (på en tv-kanal), mens størstedelen nu foretrækker at streame den, når det passer. Tv-tid er dog stadig en social aktivitet.
- "Fjernsyn er ikke blot et medium, der giver dig mulighed for at nyde et bredt udvalg af indhold. Det repræsenterer så mange forskellige variabler og når ind til individer på helt unikke måder. Selvom samfundet har ændret sig markant siden introduktionen af det første tv, forbliver en del af vores sociale adfærd den samme. Vi er stadig sociale væsener, der værdsætter familietid, og med en vis nostalgi tilknyttet 'tv-tid' i hele Europa overrasker det mig ikke, at familier fortsat nyder at se tv sammen som en fælles oplevelse," siger Emma Kenny, britisk ekspert i tv-psykologi.
Rapporten beskriver desuden, hvordan stuens rolle har udviklet sig gennem årtierne samt hvordan TV'et har udviklet sig for at forblive et centralt element i stuen. Sony har i forbindelse med undersøgelsen lavet en lille kollage af egne TV fra 60'erne til 10'erne.

TV'et forbliver centralt i hjemmet
På trods af fremmarchen af håndholdte enheder, så forbliver TV'et en central del af hjemmet. 32% af de adspurgte peger på TV'et som den vigtigste genstand i hjemmet næstefter sofaen. 64% af de adspurgte vurderer selv, at de ser mere tv end for 10 år siden.
Netop de små enheder har måske været med til at skubbe skærmen i stuen mod større formater. 81% af seerne foretrække at se tv på husets store skærm. Store TV er samtidig blevet statussymboler, mener Emma Kenny.
- "Uanset om vi kan lide eller ej, forbinder vi det at eje genstande, der virkelig skiller sig ud, som en udtryk for succes. Markedet for store tv er vokset, og det har gjort det til et konkurrencepræget miljø. Hvis du vil have dit hjem til at virke moderne, og din livsstil skal virke succesfuld, er statussymboler vigtige. Idéen om ’jo større jo bedre’ har aldrig været mere fremtrædende end i tv-verdenen," siger Emma Kenny. "Stuer transformeres til hjemmebiografer, hvilket gør seeroplevelsen til den bedste, der nogensinde har været. Hvis en sæsonbillet til yndlingsfodboldholdet er uden for rækkevidde, kan du alligevel føle, at du er med i kampen, når du har en stor tv-skærm i høj kvalitet foran dig."
Netop sport kan få danskerne til lommerne. Op til fodbold-VM i 2018 steg salget af 65-tommer markant, ifølge forhandlere.
- "The one exception to scheduled content watching is sport. Sport fans can’t wait to watch a match or sporting occasion as it will soon become old news," udtaler tidl. fodboldspiller Steve McManaman i rapporten.
Rapporten 'Evolution of the Living Room' kan findes i sin helhed her.
- Kilde: Evolution of the Living Room-rapport, Sony, One Poll