Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCrestron har fået Apple TV, Siri & HomeKit integration - FlatpanelsDK

Crestron har fået Apple TV, Siri & HomeKit integration

06 Aug 2019 | Rasmus Larsen |

I efteråret 2018 frigav Apple tvOS 12 med support af hjemmestyring. Crestrons touch-fjernbetjening virker nu med Apple TV, Siri og HomeKit (via 9to5Mac).

IP & stemmestyring af Apple TV

Det tog lidt tid, men Crestrons TSR-310 touch-fjernbetjening fungerer nu med Apple TV, Siri og HomeKit. Den gør det muligt at styre Apple TV via knapper eller stemmekommandoer til den indbyggede mikrofon. Crestron forklarer, at fjernbetjeningen kan styre flere Apple TV-enheder. Siri-integration kan styre basale funktioner på Apple TV samt finde indhold med kommandoer såsom "show me the latest action movies". Siri fungerer endnu ikke på en Apple TV opsat til dansk sprog. For at styre hjemmeenheder forbundet via HomeKit skal fjernbetjeningen programmeres fra en PC. - "IP and voice control of Apple TV is here! Only the partnership of two leading innovators could produce a user experience like this, with Apple TV, Siri, and HomeKit technologies integrated flawlessly with Crestron," lyder det fra selskabet.

Crestron - Apple TV

Crestron er en af flere platforme for avanceret hjemmestyring. Med disse kan man bl.a. styre flere medie- og hjemmeenheder fra én og samme fjernbetjening. Konkurrerende platforme som Control4 og Savant samarbejder også med Apple. Herudover kan Apple TV stemmestyres fra en HomePod. Universalfjernbetjeninger såsom dem fra Logitech kan styre Apple TV via HDMI CEC-kommandoer. Siri understøttes ikke på disse løsninger. Crestrons TSR-310 fjernbetjening koster adskillige tusind kroner og løsningerne sælges typisk som special-installationer til boliger. Instruktioner til at opsætte Apple TV, Siri og HomeKit kan findes her. - Kilde: Crestron via 9to5Mac

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hundretusinder sagsøger Amazon Prime Video pga. reklamer

11 Feb 2026 |

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |