Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske Claes Bang som Dracula i Netflix & BBC's kommende tv-serie - FlatpanelsDK

Danske Claes Bang som Dracula i Netflix & BBC's kommende tv-serie

04 Jul 2019 | Rasmus Larsen |

Danske Claes Bang indtager den ikoniske hovedrolle som Dracula i den kommende tv-serie af samme navn. Dracula produceres som et samarbejde mellem Netflix og BBC.

"Jeg er ekstremt glad"

Netflix's første danske tv-serie, The Rain, er tjenestens mest sete ikke-engelske serieproduktion og noget kunne tyde på, at det amerikanske selskab har fået øjnene op for det danske produktionsmiljø. Således indtager danske Claes Bang den ikoniske hovedrolle som Dracula i den kommende serie, som er en co-produktion mellem Netflix og BBC One. Claes siger, at han er ekstremt glad for at skulle spille rollen og at han er klar over, at der er en tung arv at løfte. - "Jeg er ekstremt glad for at for at spille rollen som Dracula, specielt når manuskriptet er i hænderne på de talentfulde Steven Moffat, Mark Gatiss og holdet der står bag Sherlock. Jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i denne ikoniske og meget interessante karakter. Ja, han er ond, men der er så meget mere ved ham, han er karismatisk, intelligent, vittig og sexet. Jeg ved, at der er meget at leve op til med alle de fantastiske folk, som har spillet ham igennem årene, men jeg føler mig så privilegeret, at få mulighed for at spille denne fantastiske karakter," siger Claes Bang. Serien, der skal hedde Dracula, vil bestå af tre feature-lange afsnit. Det oplyses ikke, hvornår den får premiere. I Storbritannien bliver det på BBC, mens det i resten af verden, herunder Danmark, bliver på Netflix.

 Dracula på Netflix

Danske produktioner på Netflix

Netflix har tredje sæson af The Rain på vej, men har ikke sat navn på andre danske produktioner. Selskabet har dog annonceret et samarbejde med den danske producer Kim Magnusson, der står bag De Grønne Slagtere og Blinkende Lygter. Kommende danske film, der udspringer af dette samarbejde, får eksklusiv premiere på tjenesten. Fulddanske Netflix-produktioner samt produktioner med dansk islæt er godt nyt for den danske film- og tv-branche, hvor flere har luftet bekymringer om, at Netflix ikke vil bidrage til lokal produktion. I medieaftalen for 2019-2023 er Netflix og andre streamingtjenester blevet pålagt at investere 2% af deres danske omsætning i dansksproget indhold.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV appen har nu Google Cast support på Android

17 Dec 2025 |

Aviser: Warner vil afvise Paramounts købstilbud

17 Dec 2025 |

Samsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver

17 Dec 2025 |

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |