Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung: Vigtigt ofte at køre antivirus på dit Samsung TV - FlatpanelsDK

Samsung: Vigtigt ofte at køre antivirus på dit Samsung TV

17 Jun 2019 | Rasmus Larsen |

Når seeren forbinder sit TV til internettet er faren for virus nok ikke øverst på listen over bekymringer. Samsung mener dog, at det er "vigtigt" løbende at køre antivirus vha. et indbygget værktøj.

Indbygget antivirus i Samsung TV

Hvor tit scanner du egentlig for vira og malware på dit TV? Du burde gøre det med ugentlige mellemrum, lyder budskabet fra Samsung på sociale medier, hvor de viser, hvordan den indbyggede antivirus-scanner fungerer.

Det lyder nok som en rimelig absurd tanke for mange ejere. Det er da også ironisk med tanke på, at Samsung TV kører et lukket styresystem kaldet Tizen, hvor installation af apps sker gennem en Samsung-kontrolleret portal.



Huller i sikkerheden?

Hvor skulle disse vira egentlig komme fra? Og hvorfor er et Samsung Smart TV ikke automatisk sikret imod dem? Det melder historien ikke noget om, men er der huller i sikkerheden?

Selskabet har over flere omgange fremhævet, hvordan sikkerheden er i højsædet på Smart TV, der bl.a. har Samsungs Knox-system. Det skete efter en global krise, hvor Samsung flere gange blev taget i at lyve om, hvordan optagede samtaler i stuen blev transmitteret til tredjepart. Samsung har sidenhen ophørt samarbejdet med Nuance, der var partner på stemmegengenkendelse, for at satse på egen stemmeassistent, Bixby.

Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme

Som mediet The Verge påpeger, så er det en ironisk påmindelse om, hvad et moderne Smart TV er støbt af. Fra ikke at blive opdateret til næste store softwareversion til holde øje med alt, hvad du ser. Du kan nu føje frygten for vira og malware til listen.

- Kilde: Samsung USA via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |