Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay rykker ind hos Telmore Play mens C More m.fl. rykker ud - FlatpanelsDK

Viaplay rykker ind hos Telmore Play mens C More m.fl. rykker ud

23 May 2019 | Rasmus Larsen |

Telmore ryster posen og ændrer i sit Play-abonnement, hvor man får streamingtjenester med i sin mobilpakke. Viaplay rykker ind, mens Min Bio, C More og Flipp rykker ud. 

Streaming i mobilpakken

Telmore Play blev lanceret i 2014 og dengang stillede vi spørgsmålene: Hvorfor blev Telmore Play ikke skabt af en tv-udbyder? Og hvorfor kan man ikke se streamingtjenester på sin tv-udbyders tv-boks?

I mellemtiden har vi fået YouSees Bland Selv og i sidste uge søsatte Apple sit initiaitv på fronten. TDC står som bekendt også bag Telmore, hvor de med Telmore Play-abonnementet lægger streamingtjenester i mobilpakken. Det har ca. 200.000 ud af 700.000 mobilkunder takket ja til.

Nu rykker en af de største streamingtjenester på nordiske plan, Viaplay, ind hos Telmore Play.

- "Vi glæder os over det nye samarbejde, der betyder, at Telmores kunder nu får adgang til Viaplays store katalog af film og serier, der tilbyder en lang række fantastiske underholdningsoplevelser med alt fra store aktuelle blockbusters til vores populære egenproduktioner af dansk drama og reality,” siger Kenneth Krabbe, VP Pay TV Danmark, NENT.


 Viaplay hos Telmore Play


Det betyder dog samtidig farvel til Min Bio, C More og Flipp. Det oplyses, at eksisterende kunder kan vælge at overgå til den nye pakke med Viaplay eller at undvære Viaplay og beholde de tre andre.

- "Vi har en strategi om at gøre Telmore Play tungere og mere fokuseret på streamingbaseret underholdning. Det har altid været en del af virksomhedens DNA at tilbyde kunderne mere end bare et mobilabonnement, og det er vigtigt for os hele tiden at kunne tilbyde de bedste digitale underholdningsprodukter til danskerne," fortæller Henrik Lehman, direktør i Telmore.

Telmore Play kan ses som en rabatordning. Streamingtjenesterne tilgås fortsat - modsat YouSees Bland Selv på egen tv-boks - via de mobil- og tv-platforme, hvortil aktører selv har udviklet apps.

Telmore Play koster 299 kr/md. Det er en stigning fra 249 kr/md. da mobilabonnementet blev lanceret i 2014.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |