Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony sender 2019 4K LCD TV i handlen - FlatpanelsDK

Sony sender 2019 4K LCD TV i handlen

10 May 2019 | Rasmus Larsen |

Sony har sluppet sine nye LCD-modeller for 2019 fri hos danske forhandlere. Skærmene byder bl.a. på 4K-opløsning og Android TV.

Sony 2019 LCD

Den nye 4K-topmodel, XG95, kom på markedet for nogle uger siden og nu har Sony tilføjet mere prisvenlige XG85, XG83 og XG80 modelserier til porteføljen.

Der er to teamer, som går igen på tværs af næsten hele modelprogrammet; Android TV og 4K-opløsning. Android-delen er baseret på version 8.0 med en opfrisket brugerflade, som er opbygget om vandrette rækker af indhold. XG95 og XG85 får senere på året AirPlay 2 og HomeKit som følge af et samarbejde med Apple.


Sony Android TV


XG95 og XG90 har LCD-paneler med zone-styret LED, mens de andre modeller primært byder på LCD-paneler med LED-kantbelysning. Der er flere modeller med twin-tuner i år og så har udvalgte skærme desuden Dolby Atmos og HDMI eARC-teknologi, der sikrer, at lyd i højere kvalitet kan håndteres via HDMI-udgangen.

Yderligere tekniske detaljer kan findes i Sony 2019 TV-oversigten eller i TV-databasen.

XG90 og XG95, der findes i formater fra 49 til 85 tommer, hører til i toppen af Sonys modelprogram og skal konkurrere med high-end LCD-tv med zone-styring fra bl.a. LG og Samsung. XG85 og nedefter hører til i mellemklassen og flere af modellerne vil blive bredt tilgængelige hos danske forhandlere i flere designvarianter. I mellemklassen finder man skærme fra 43 til 85 tommer.


Sony XG95


Sony lancerer inden længe nye AG9 og AG8 OLED-modeller samt en prisvenlig XG70-serie med 4K, men uden Android-platform. Senere på året lancerer den japanske producent sit første 8K-tv. Der er en enkelt HD-model (WG6) i programmet, men det er endnu ikke besluttet om den lanceres i Norden, oplyser Sony Nordic.

De nye LCD-skærme fra Sony er på vej ud i butikkerne netop nu. De største formater følgere senere. Danske priser og forhandlere kan findes i tabellen herunder. Klik på modelnavnet for at få yderligere information i TV-databasen.

Sony 2019 LCD – priser & forhandlere

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |