Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFacebooks Oculus Rift S og Oculus Quest lanceres 21. maj for 3.350 kr. - FlatpanelsDK

Facebooks Oculus Rift S og Oculus Quest lanceres 21. maj for 3.350 kr.

01 May 2019 | Rasmus Larsen |

Facebook annoncerede på sin årlige F8-konference, at de to nye Oculus VR-headset kan leveres fra den 21. maj og at de hver især skal koste 3.350 kroner. Den ene skal sluttes til en PC, mens den anden kan bruges frit.

Nye Oculus VR-briller

Rift S er ikke anden generation af Oculus Rift, men i stedet en forfinet version af originalen. Den skal stadig forbindes til en PC, men har nu forbedret optik, en ny skærm og sporing af bevægelser uden brug af eksterne enheder.

Oculus Rift S dropper OLED-skærmene fra den originale Rift til fordel for en hurtig LCD-skærm med 2560x1440 opløsning. Selskabet siger, at "næste generations linser og en skarpere skærm leverer lysstærke og levende farver og reduceret 'screen door' effekt". På den anden side må brugeren stille dig tilfreds med en mindre kontrastrig VR-oplevelse og en frekvens, der er sænket fra 90 til 80Hz.

Oculus Quest er et all-in-one VR-headset, der har egen chip (Snapdragon 835). Brillen kan ligeledes spore bevægelser i den fysiske verden uden brug af eksterne enheder. Den er udstyret med et par OLED-skærme med 1600x1440 opløsning per øje og lavere 72Hz frekvens. Oculus Quest blev præsenteret i september 2018.


 Oculus Rift S and Oculus Quest


Der er gået 6-7 år siden Oculus lancerede sin Kickstarter-kampagne og 3 år siden den originale Rift blev lanceret. Og her står vi altså. Rift S er en forbedret udgave fremfor næste generation. Det vil givetvis skuffe visse fans af VR, men hele VR-markedet har udviklet sig noget mere beskedent end mange branchefolk havde forventet.

Facebook sælger nu Rift, Go og Quest, men VR er stadig langt fra massemarkedet. Den primære konkurrent i form af Valve har netop annonceret sit eget Index VR-headset. Sony sælger PlayStation VR.

Facebook har startet forsalg af både Oculus Rift S og Oculus Quest, der begge koster 449 Euro, hvilket svarer til 3.350 danske kroner. Det er en højere pris end den amerikanske på 399 dollars. Produkterne kan leveres fra den 21. maj. Yderligere information kan findes på oculus.com.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |