Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonUlovlig fodbold-streaming bliver blokeret i Danmark - FlatpanelsDK

Ulovlig fodbold-streaming bliver blokeret i Danmark

26 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

For første gang har en dansk domstol slået fast, at portaler som tilbyder ulovlig streaming af live-sport kan og skal blokeres. RettighedsAlliancen mener, at dommen baner vej for yderligere blokeringer af ulovlig tv-streaming generelt.

Dom i sag om ulovlig fodbold-streaming

Live-sport kan i dag ses på tv-kanaler, abonnements-baserede streamingtjenester og portaler, som tilbyder live-streams. Mange af disse portaler har dog ikke rettighederne til at live-streame sporten, der gøres tilgængelig for seere gratis. Det er derfor ulovligt.

- "Vi oplever en voldsom trafik til hjemmesider, der tilbyder ulovlig live-streaming af sportsbegivenheder. Det er særligt fodboldkampe, der tiltrækker de danske brugere, og med et gennemsnitligt antal besøg på 1,4 millioner danskere om måneden, så er der altså tale om et omfattende og alvorligt problem," siger Maria Fredenslund, RettighedsAlliancens direktør.

RettighedsAlliancen hævder, at der i perioden fra februar 2018 til februar 2019 var 18 mio. besøg til de mest populære ulovlige live-sports-tjenester i Danmark. Det er ifølge interesseorganisationen en stigning på 15% i forhold til samme periode året forinden.

I samarbejde med den spanske fodboldliga LaLiga bragte RettighedsAlliancen sagen for den danske domstol med henblik på at få de 9 mest populære ulovlige portaler blokeret hos danske internetudbydere. Der sættes ikke navn på de 9 portaler, men det oplyses, at de også streamer fodbold fra andre ligaer end LaLiga.


Baner vej for yderligere blokeringer

For første gang i Danmark har en domstol afgjort, at de ulovlige live-sport portaler kan og skal blokeres. Sagen er anlagt mod Telenor, men det oplyses, at en aftale med teleindustrien sikrer, at de andre internetudbydere retter ind.

- "Audiovisual Piracy is illegal and has great consequences, not only for us, but for the league and the future of the game, so we are very happy that RettighedsAlliancen has joined us in the fight. We know that Denmark is at the forefront of the development of digital tools to fight online piracy, and this is a big issue for us," siger Melcior Soler, LaLigas Audiovisual Director: "We are now looking forward to seeing the effects of the blockings and hope that they can serve as an example for other countries, so that we can stand together in the fight against online piracy."

RettighedsAlliancen mener, at dommen baner vej for yderligere blokeringer af ulovlig live-streaming indenfor både sport og tv generelt.

- Kilde: LaLiga / RettighedsAlliancen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |