Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSega Mega Drive relanceres som retro-konsol med 40 spil - FlatpanelsDK

Sega Mega Drive relanceres som retro-konsol med 40 spil

01 Apr 2019 | Rasmus Larsen |

Ligesom Sonys PlayStation Classic og Nintendos retro-konsoller, lancerer Sega en retro-udgave af Sega Mega Drive. Den vil have 40 spil indbygget, når den lanceres i september.

Sega Mega Drive Mini

I disse år lanceres retro-konsoller på stribe, og med stor succes blandt de generationer, som voksede op med pixel-grafikken.

Sega havde egentlig planlagt at lancere en 16-bit retro-udgave af Sega Mega Drive (Sega Genesis i USA) sidste år, men spilkonsollen blev forsinket, da selskabet droppede sin leverandør. I stedet lanceres Mega Drive Mini verden over til september.


 Sega Mega Drive Mini retro-konsol


Konsollen leveres med 40 præ-installerede klassiske spil. Spilkataloget vil tilsyneladende variere en smule fra region til region.

Det europæiske katalog er ikke bekræftet, men i Japan og USA fremhæves spil som bl.a. Sonic The Hedgehog og Castlevania: Bloodlines. Se de 10 spil, som indtil videre er bekræftet i USA i tabellen nederst.


 Sega Mega Drive Mini retro-konsol


Mini-udgave med HDMI-udgang

Sega Mega Drive Mini er markant mindre end den original konsol og er udstyret med HDMI-udgang, så den kan tilsluttes moderne digitale skærme. Det vil være muligt at skifte sprog i menuerne, siger Sega. Lanceringen blev bekræftet på Sega Fes 2019 messen og selskabet lover flere detaljer den 19. april.

Med den forsinkede lancering har Sega misset 30-års jubilæet for lanceringen i Japan i 1988, men til gengæld passer det med den oprindelige lancering i 1989 i USA, hvor konsollen opnåede størst popularitet. Sega Mega Drive blev lanceret i Europa året efter, altså 1990.

Selskabet siger, at de oplever meget stor forhåndsinteresse, men der skal dog langes mange enheder over disken for at matche Nintendo salg af retro-konsoller, der sidste år rundede 10 mio.

Sega Mega Drive Mini lanceres den 19. september 2019 og vil koste hhv. 70 eller 80 Euro, afhængigt af om man vil have en eller to controllere med i pakken.

Sega Mega Drive Mini - bekræftede spil (USA)

- Altered Beast
- Castlevania: Bloodlines
- Comix Zone
- Dr. Robotnik’s Mean Bean Machine
- Ecco the Dolphin
- Gunstar Heroes
- Shining Force
- Sonic The Hedgehog
- Space Harrier II
- ToeJam & Earl
- Kilde: Sega

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |