Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL udvikler 'H-QLED' skærme - hybrid QLED / OLED - FlatpanelsDK

TCL udvikler 'H-QLED' skærme - hybrid QLED / OLED

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

På årets OLED Korea konference annoncerede TCL, at de udvikler en hybrid skærmteknologi baseret på både QLED og OLED, som de har navngivet ’H-QLED’. Det beretter OLED-info.com.

H-QLED skæmteknologi

TCL forklarer, at deres “seneste teknologiske gennembrud” er en hybrid skærmteknologi, hvor en blå lyskilde baseret på OLED kombineres med røde og grønne lyskilder baseret på QLED. Skærmen kan produceres ved hjælp af printmetoden.

Den nye type selv-emitterende skærm kan potentielt gengive mere mættede og nøjagtige farver ift. nuværende TV, samtidig med, at der kan gengives ægte sort. TCL hævder konkret, at de ved at bruge disse hybrid RGB (rød, grøn, blå) sub-pixels, kan skabe ’H-QLED’ skærme, der kan gengive 112 % DCI-P3 / 80% Rec.2020 farverum. Det er højere end nuværende high-end TV, som typisk kan gengive 90-100% DCI-P3. Det vil dermed være et skridt nærmere den fulde farvepalette (Rec.2020), som HDR-videostandarder er bygget på.


TCL H-QLED skærm


Det skal understreges, at konceptet er helt anderledes end Samsungs nuværende ”QLED TV”, som er baseret på LCD-skærmteknologi med et lag a quantum dots mellem LED-belysningen og LCD-panelet. Samsung udvikler ligeledes skærme, der kombinerer OLED med quantum dot. Samsungs ’QD-OLED’ benytter angiveligt en blå lysstyrke baseret på OLED med filtre af quantum dot (QD) ovenpå. TCL og Samsung er begge medlemmer af QLED-alliancen.

Tidligere på året fremviste TCL en 31-tommer prototype med 4K-opløsning baseret på hybrid teknologien. Selskabet har ikke kommenteret på den maksimale lysstyrke, men siger, at FW (full white?) lysstyrken ligger på 150 nits. Det er vanskeligt at vurdere, om det er konkurrencedygtigt uden yderligere data.


TCL H-QLED skærm


TCL har ikke annonceret planer om masseproduktion og afslørede, ifølge rapporten fra Korea, ikke yderligere detaljer. Det indikerer, at teknologien stadig ligger nogle år ude i fremtiden. Selskabet kan naturligvis også vælge helt at droppe projektet.

Det er ikke desto mindre positivt at se, at TCL byder de koreanske giganter op til dans. Selskabet har egen skærmproduktion (under datterselskabet CSoT) og er ved at bygge en avanceret 10,5. generations skærmfabrik til produktion af LCD og OLED. Selskabet forsker sideløbende i andre skærmteknologier såsom mini/microLED.

- Kilde: OLED-info.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ får videoer i lodret format

08 Jan 2026 |

Warner afviser blankt Paramount for ottende gang

08 Jan 2026 |

Samsung advarer: Priser på TV-skærme kan stige pga. RAM-krise

07 Jan 2026 |

LG's LCD TV når for første gang op i 115" i år

07 Jan 2026 |

Gigabyte på vej med V-Stripe QD-OLED, glossy WOLED & flere 2026-monitorer

07 Jan 2026 |

Første OLED TV med Dolby Vision 2 kommer fra Philips i 2026

07 Jan 2026 |