Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske priser på Panasonic 2019 OLED TV - FlatpanelsDK

Danske priser på Panasonic 2019 OLED TV

22 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

OLED fra Panasonic starter i år på 16.000 kroner for en 55-tommer skærm. Topmodellen GZ2000 starter på 27.000 kroner. Her er de vejledende danske priser.

Starter på 16.000 kroner

Panasonic lancerer i år fire OLED-serier (GZ2000, GZ1500, GZ1000 og GZ950), der udgør toppen af modelprogrammet, mens de billigere modeller er baseret på LCD-teknologi. Alle modellerne har 4K-opløsning.

GZ2000 er topmodellen med et “Professional Edition” OLED-panel, som er optimeret af Panasonics ingeniører med henblik på at øge lysstyrken. De andre modelserier har samme OLED-panel fra LG Display, som findes i konkurrenternes skærme. GZ1500 har indbygget soundbar. GZ1000 og GZ950 er designvarianter med skjulte højttalere.

En af de store nyheder i år er Dolby Vision, foruden HDR10+, HDR10 og HLG. Det findes i alle fire OLED-serier. Panasonic mener dermed, at de understøtter alle relevante HDR-videoformater på markedet. Skærmene kan også håndtere Dolby Atmos-lyd, der kan løfte lydoplevelsen i stuen. Topmodellen GZ2000 har indbyggede loft-vendte enheder.


 Panasonic GZ1500 OLED


2019 OLED fra Panasonic starter på vejledende 16.000 kroner for en 55-tommer model og 23.000 kroner for en 65-tommer model. Det er henholdsvis 2.500 og 7.000 kroner lavere end sidste års startpriser. Som sædvanlig forventes priserne at falde henover året.

Læs også: Første indtryk: Panasonic 2019 OLED og LCD TV

Panasonics skærme skal ud og konkurrere med OLED-tv fra LG, Philips, Sony og andre producenter. Konkurrenterne har afsløret årets nye modeller, men har endnu ikke sat priser på.

De nye OLED-tv fra Panasonic forventes på markedet til sommer. Vejledende priser kan ses i tabellen herunder. Klik på modelnavnene for yderligere information i TV-databasen.

Panasonic 2019 OLED – vejl. danske priser


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest

13 Jan 2026 |

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |