Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney ejer nu 21st Century Fox (og Avatar, The Simpsons, X-Men) - FlatpanelsDK

Disney ejer nu 21st Century Fox (og Avatar, The Simpsons, X-Men)

20 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Disney ejer fra i dag 21st Century Fox, som selskabet har betalt 466 mia. danske kroner for. Med opkøbet kan Disney tilføje X-Men, Avatar, and The Simpsons til samlingen. Disney siger, at indholdet skal bruges til at udvide Hulu samt den kommende Disney+ tjeneste.

X-Men, Avatar, Deadpool, The Simpsons

I slutningen af 2017 annoncerede Disney, at de ville opkøbe 21st Century Fox. Det endte i en budkrig, som pressede prisen op fra 52 mia. til 71 mia. dollars. Efter mange måneders regulative procedurer ejer Disney nu officielt Fox, inklusiv filmstudiet 20th Century Fox, National Geographic, en 60% majoritetsandel i Hulu og meget andet.

- “This is an extraordinary and historic moment for us—one that will create significant long-term value for our company and our shareholders,” sagde Robert A. Iger, Formand og direktør, The Walt Disney Company. “Combining Disney’s and 21st Century Fox’s wealth of creative content and proven talent creates the preeminent global entertainment company, well positioned to lead in an incredibly dynamic and transformative era.”


 The Walt Disney Company 2019


Disney får tilgang af franchises såsom X-Men, Avatar, Deadpool, The Simpsons, Alien, Planet of the Apes, The X-Files og mange andre velkendte produktioner. Selskabet har opdateret grafikken (ses ovenfor) på sin hjemmeside, så den repræsenterer den nye indholdsprofil.

Med opkøbet forsøger Disney at tilpasse sig en ny verdensorden, hvor streamingtjenester regerer. Big-6 i Hollywood er blevet itl Big-5, men nye spillere som Amazon og Netflix er blevet så store, at de ikke længere kan ignoreres. Ved udgangen af 2018 havde Netflix over 139 mio. abonnenter verden over og selskabet spenderede langt over 10 mia. dollars på indhold alene i 2018. Apple og WarnerMedia lancerer streamingtjenester senere på året.

Disney siger, at de med ejerskabet af Fox vil kunne tilbyde mere indhold af høj kvalitet på eksisterende og kommende streamingtjenester.

- “With 21st Century Fox’s iconic collection of businesses and franchises, Disney will be able to provide more appealing high-quality content and entertainment options to meet growing consumer demand; increase its international footprint; and expand its direct-to-consumer offerings, which include ESPN+ for sports fans, the highly-anticipated Disney+ streaming video-on-demand service launching in late 2019; and Disney and 21st Century Fox’s combined ownership stake in Hulu,” lyder det fra selskabet.

Opkøbet har vidtrækkende konsekvenser for alle involverede og branchen som helhed. Der er desuden tekniske aspekter at tage i betragtning. For eksempel; 20th Century Fox grundlagde HDR10+ alliancen sammen med Samsung og Panasonic, men Disney er på hold Dolby Vision. Hvis Disney vælger at droppe HDR10+, kan det meget vel være dødsstødet til Samsungs HDR-format.

Selskabet planlægger at give et smugkig på Disney+ streamingtjenesten den 11. april 2019.

- Kilde: Disney

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |