Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSees tv-kanal skal vise halvdelen af Premier League-kampene - FlatpanelsDK

YouSees tv-kanal skal vise halvdelen af Premier League-kampene

12 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

En ny aftale mellem YouSee og NENT, selskabet bag TV3 og Viaplay, betyder, at halvdelen af Premier League-kampene fremover vises på YouSees tv-kanal. Den anden halvdel vises på TV3-kanalerne. Viaplay streamer dem alle.

Premier League på YouSees Xee

Fra sæson 2019/2020 får YouSee eksklusive rettigheder til at vise halvdelen af Premier League-kampene via den Xee tv-kanal, som selskabet lancerede tidligere på året. Det melder parterne i dag.

- ”Vi glæder os utrolig meget til dette helt nye og meget spændende samarbejde. Med nogle af de bedste hold i verden og fantastiske danske spillere som Christian Eriksen og Kasper Schmeichel er det ikke underligt, at danskerne elsker engelsk fodbold. Fra august i år og tre år frem vil Xee blive hjemsted for en række af de helt store engelske fodboldopgør, og det glæder vi os virkelig til at kunne tilbyde vores kunder,” siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.


YouSee tv-kanal


Den anden halvdel af kampene vil blive sendt på TV3+ og TV3 Max, som NENT ejer. Disse kanaler har også tidligere sendt Premier League, så det nye bliver altså, at du fremover skal over på YouSee Xee for at se udvalgte kampe.

Rent praktisk køber YouSee produktionerne fra TV3, hvorfor det er TV3s kommentatorer, studiedækning og magasinprogrammer, som vil fremgå på Xee.

Det oplyses ikke, hvordan kampene fordeles imellem de to parter.

Samtlige kampe vil kunne streames live på streamingtjenesten Viaplay.

Fakta om Premier League hos NENT / Xee

- 20 hold - 38 runder - 380 kampe pr. sæson
- 232 kampe kan vises live på Xee, TV3+ eller TV3 Max
- 116 kampe vises på Xee
- 116 kampe vises på TV3+ eller TV3 Max
- 232 kampe vises live på Viaplay
- Som led i aftalen køber YouSee sportsproduktioner fra TV3 Sport med kendte navne som Peter Grønborg, Jan Mølby, Carsten Werge, Per Frimann, Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Peter Kjær, Jesper Grønkjær, Niels-Christian Frederiksen mfl..
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |