Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung søger patent på trådløst TV med ekstern strømsender - FlatpanelsDK

Samsung søger patent på trådløst TV med ekstern strømsender

08 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Samsung har søgt patent på et TV med ekstern boks til trådløs transmission af strøm. Det skriver LetsGoDigital.

Trådløst TV-koncept

Samsungs high-end TV leveres i dag med en ekstern ‘One Connect’ boks, som leverer strøm, data og videosignaler via et tyndt fiberoptisk kabel, der ikke syner af meget på væggen. Det næste skridt kan blive at eliminere kablet imellem boks og TV.

Det sydkoreanske selskab har søgt patent på netop sådan et koncept. Patentet beskriver, hvordan strøm kan transmitteres trådløst via en boks, der placeres nedenunder, til en aflang enhed gemt på bagsiden af skærmen. Systemet til at transmittere strøm trådløst er baseret på magnetiske principper og spoler.


 Samsung trådløst TV patent



Patentet blev indgivet til WIPO den 5. marts 2018 og blev publiceret den 28. februar 2019.

Er det gangbart? Måske ikke på den korte bane, men selskaber har længe forsket i at gøre tv-skærme trådløse. Vi erindrer en funktionel prototype fra kinesiske Haier, som blev fremvist på IFA-messen i Berlin i 2010. I den tilstødende periode havde også Sony fremvist en prototype bag lukkede døre.

Det skete for et årti siden – og Nikola Tesla foreslog konceptet helt tilbage i 1899 – men verdens største tv-producent viser stadig interesse i idéen. En af udfordringerne er givetvis det høje strømforbrug i moderne tv-skærme kombineret med det faktum, at nuværende metoder til trådløs transmission af strøm resulterer i et væsentligt effekttab. Samsungs 75-tommer 8K-tv trækker eksempelvis mere end 450W i HDR-tilstand.

Patantansøgningen kan i sin fulde form findes her.

- Kilde: LetsGoDigital

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |