Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStrive Sport sikrer sig rettigheder til Major League Soccer - FlatpanelsDK

Strive Sport sikrer sig rettigheder til Major League Soccer

01 Mar 2019 | Rasmus Larsen |

Zlatan Ibrahimovic og andre fodboldspillere, som har søgt mod den amerikanske fodboldliga MLS, kan fra weekeneden opleves på streamingtjenesten Strive Sport. Prisen ændres ikke.

MLS på Strive Sport

IMG trak sidste år La Liga og Serie A fra tv-sendefladen for at lancere streamingtjenesten Strive Sport. De har over flere omgange luftet idéen om at udvide mere flere ligaer og den første udvidelse kommer i form af den amerikanske fodboldliga Major League Soccer.

- ”På Strive Sport er vi meget glade for at kunne tilbyde endnu mere fodbold til vores kunder samt at kunne fortælle om Zlatans fremskridt i USA. MLS er en hårdt satsende liga med høj underholdningsværdi og flere store navne samt omkring 20 skandinaviske spillere,” siger Kristian Hysén, adm. direktør i IMG Nordic, som ejer Strive Sport.

Strive Sport har sikret sig rettighederne frem til 2022. Der spilles over 400 kampe i MLS i løbet af en sæson, hvoraf omkring en fjerdedel kan ses om aftenen dansk tid. Blandt andet danske Mathias Jørgensen (New York Red Bulls) og David Ousted (Vancouver Whitecaps) spiller i MLS.


 Strive Sport


Strive Sport har i opstartsfasen fået kritik for svingende billedkvalitet og udfald i signalet, men har at dømme ud fra tilbagemeldinger fra seerne, klaret de seneste to El Clásico kampe uden større problemer. Ved opstart var Strive Sport kun tilgængelig på få platforme, men tjenesten lancerede i slutningen af 2018 en app til Apple TV.

Det oplyses, at abonnementsprisen forbliver den samme på 79 kroner om måneden.

Første MLS-kamp på Strive Sport bliver kampen mellem LA Galaxy - Chicago Fire natten til søndag klokken 2:00.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |