Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKina har overhalet Korea på det globale LCD TV marked - FlatpanelsDK

Kina har overhalet Korea på det globale LCD TV marked

13 Feb 2019 | Rasmus Larsen |

Korea har igennem flere år siddet komfortabelt på tronen, men i løbet af 2018 tippede magtbalancen så kinesiske selskaber nu sælger flest LCD-tv verden over. Det viser tal fra analyseselskabet IHS Markit.

Kina er størst

Der blev i de 3 første kvartaler af 2018 leveret 152 mio. LCD-tv verden over og kinesiske selskaber tegnede sig for 31,9% (48,56 mio.). Dermed har Kina overhalet Korea, der i samme periode havde en markedsandel på 30,6% (46,68 mio.), med Japan på en tredjeplads (14,6%).

Kina udbyggede førerpositionen som året skred frem, bemærker IHS Markit. I 3. kvartal havde Kina en markedsandel på 34,7%. En stor portion af salget går til hjemmemarkedet, men kinesiske producenter såsom TCL og Hisense er ved at finde fodfæste i USA og Europa, hvor koreanske Samsung og LG samt japanske Sony tidligere har stået stærkt.


TCL 8K TV


Det oplyses, at Kina på produktion af LCD-tv-paneler overhalede Korea allerede i 2017. Sidste år kom turen så til de LCD-tv-skærme, der sælges på markedet. Samsung og LG er stadig de største tv-producenter – og de sælger flest high-end skærme – men IHS Markit mener, at det kun er et spørgsmål om tid før de kinesiske producenter overtager initiaitivet.

"Det er kun et spørgsmål om tid før Kina overtager initiativet på tv-markedet"
- "Kina løb fra Korea på LCD-tv-paneler i 2017 og overhalede Korea på LCD-tv markedet sidste år,” skriver IHS Markit i sin rapport. ”Den hastige vækst i Kinas skærmsektor påvirker også tv-markedet. Samsung og LG er stadig de to største spillere på det globale tv-marked, men det er kun et spørgsmål om tid før Kina overtager initiativet på tv-markedet.”

Ud over LCD-tv, sælger flere producenter OLED-tv. Der blev sidste år solgt 2,45 mio. OLED-tv på verdensplan. Tallet forventes at stige til 3,4 mio. i år. Plasma-tv er udgået af produktion.

- Kilde: IHS Markit via Business Korea
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |