Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHollywoods første digitale filmhylde lukker - FlatpanelsDK

Hollywoods første digitale filmhylde lukker

31 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Ultraviolet, som er en digital filmhylde, der samler købte film fra forskellige tjenester, lukker senere på året, ifølge Variety. Tjenesten nåede aldrig til Norden.

Movies Anywhere overtager

Hvad gør man, hvis ens digital filmsamling er spredt over flere tjenester? Den opgave forsøgte en gruppe Hollywood-studier og filmbutikker at løse i 2011 med Ultraviolet, der samler film og tv-serier i samme katalog. Det var desuden muligt at indløse koder fra købte DVD- og Blu-ray-skiver.

Konsortiet, der står bag initiativet, hævder at Ultraviolet havde 300 nio. film og tv-serier fra 30 mio. brugere lagret, men de oplyser ikke, hvor mange af disse brugere, der aktivt benytter tjenesten. Ultraviolet fik aldrig selskab af Disney, Apple og Google og nåede aldrig til Norden selvom tjenesten allerede i 2013 kom til bl.a. Tyskland og Schweiz. Da Disney og partnere søsatte et lignende initiativ med Movies Anywhere I slutningen af 2017, valgte flere studier at droppe Ultraviolet.


Ultraviolet


Nu er det så definitivt, at Ultraviolet lukker, men det bliver heldigvis en blød landing. Så længe brugere har tilknyttet mindst en filmbutik, så får de alle købte film med sig videre. Det skal gøres inden dørene lukkes den 31. juli 2019.

Ultraviolet kommer naturligvis aldrig til Danmark, men kan vi forvente at få adgang til f.eks. Movies Anywhere? Flatpanels forsøgte i 2017 at få en kommentar fra Blockbuster, Viaplay og Plejmo. Der blev dengang peget på, at bolden ligger på studiernes banehalvdel. Indtil det sker, er dine digitale film fanget på den filmtjeneste, hvor de er købt.

- Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |