Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSalg af TV på 60+ tommer stiger hastigt verden over - FlatpanelsDK

Salg af TV på 60+ tommer stiger hastigt verden over

02 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Folk verden over er for alvor begyndt at få appetit for store skærme. Salget af tv-skærme på 60 tommer eller større steg med 40% i tredje kvartal af 2018 i forhold til året før. Det viser tal fra analyseselskabet IHS Markit. 

TV i stuerne bliver større

Det totale salg af tv-skærme lå uændret i årets tredje kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år, men den gennemsnitlige skærmstørrelse voksede betydeligt. Salget af tv-skærme på 60 tommer eller derover steg i perioden 40% i takt med at priserne på både 65 og 75-tommer skærme falder.

- “Hvert år under julesalget forsøger producenter og forhandlere at sælge større skærmformater for at øge indtjeningen samt tilskynde overgangen til 4K og smart TV,” lød det fra Paul Gagnon, analysedirektør, IHS Markit. “I år er der større fokus på 65-tommer 4K-tv i mange af salgsannoncerne, hvilket fører til mindre fokus på skærmstørrelser på under 50 tommer.”

Salget af tv-skærme på mellem 50 og 59 tommer stiger også, hvorimod salget af skærme på under 49 tommer falder.


 Salg af TV efter tommeformat


IHS Markit tilføjer, at det globale salg af 4K-tv i tredje kvartal nåede et rekordhøjt niveau på 44% målt i enheder og 71% målt i omsætning. Dermed er 4K tæt på at blive normen, når forbrugere verden over køber ny tv-skærm.

At forbrugerne køber stadigt større skærme hænger også sammen med, at priserne på særligt 65-tommer skærme falder hastigt i disse år, pointerer IHS Markit.

- “Priserne på 65-tommer 4K LCD-tv faldt til et gennemsnit på 1100 dollars i Nordamerika i tredje kvartal, hvilket er et fald fra 1256 dollars i det foregående kvartal. I Kina er den gennemsnitlige pris på et 65-tommer tv endnu lavere – blot 928 dollars efter at være faldet under 1000 i andet kvartal. Xiaomi og andre mærker har reduceret priserne markant i takt med at konkurrencen intensiveres i Kina. I andre regionerne er priserne på 65-tommer 4K-tv markant højere, hvilket skyldes lavere konkurrence i butikker og at markederne er mindre,” sagde IHS Markit.

IHS Markit kommenterer ikke på udsigterne for tv-markedet, men flere parter forventer, at tendensen mod større skærmformater forsætter i de kommende år i takt med at priserne falder og at 8K-tv lanceres.

- Kilde: IHS Markit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |