Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs 2019 TV får angiveligt Google Assistant - FlatpanelsDK

Samsungs 2019 TV får angiveligt Google Assistant

21 Dec 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung planlægger at udvide mulighederne for stemmestyring i 2019-modellerne, konkret ved at implementere Google Assistant. Det skriver Variety.

Bixby får selskab af Google Assistant

Samsung TV byder i dag selskabets egen stemmeassistent Bixby. Systemet er dog forbeholdt ganske få markeder pga. begrænset understøttelse af sprog, hvorfor de fleste ejere ikke har mulighed for at styre deres Samsung TV med stemmen.

Det koreanske selskab planlægger angiveligt at udvide mulighederne ved at indbygge andre selskabers stemmeassistanter i 2019-modellerne. Det betyder ikke, at Bixby smides på porten, men i stedet, at de to systemer vil fungere side-om-side på samme måde, som i tv-skærme fra LG, Sony og andre konkurrenter.

Variety siger, at Samsung muligvis vil annoncere partnerskabet med Google på CES-messen i januar.


 Samsung TV Google Assistant


Artiklen hævder også, at Samsung vil øge indsatsen på lydområdet ved at integrere teknologi, der analyserer omgivelserne og automatisk optimerer lydkvaliteten. Denne type teknologi findes allerede i forbundne højttalere som Apple HomePod og Google Home Max.

Samsung har løftet sløret for to nye design-TV og forventes at præsentere det bredere modelprogram for 2019 på CES-messen i næste måned.

- Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

A19 chippen gør ny Apple TV 4K op til 2x hurtigere, ifølge Apple

16 Oct 2026 |

Pixar-medstifter bryder med Netflix, vender tilbage til biograferne

16 Oct 2026 |

ESPN begynder opgradering til 4K HDR

16 Oct 2026 |

Spilskivens storhed og fald

15 Oct 2026 |

Undgå reklamer på Google TV: Flere alternative brugerflader

15 Oct 2026 |

Store prisstigninger på YouSee igen i 2027

15 Oct 2026 |