Acorn TV er blevet kaldt streamingtjenesten for de anglofile. Den slår nu dørene op i Danmark med et katalog, der dækker over britiske tv-dramer såsom Doc Martin, The Last Enemy og Sword of Honour samt internationalt indhold.
Slår dørene op i 30 lande
Acorn TV blev lanceret i USA og Canada i 2011 og de kalder sig selv den "førende udenlandske tjeneste for britisk indhold". Hvor stor konkurrencen er på det felt, vides ikke, men ikke desto mindre udvider selskabet til yderligere 30 lande, herunder Danmark og vores nordiske naboer.
Selskabet fremhæver britiske tv-dramaer såsom Doc Martin, The Last Enemy og Sword of Honour med bl.a. Benedict Cumberbatch og Daniel Craig i hovedrollerne. Der er også internationalt indhold at finde i kataloget. En del af indholdet er eksklusivt og der tilføjes nyt ugentligt, oplyses det.
- “Acorn TV gør det fænomenalt godt i Nordamerika, så vi er begejstrede for at lancere Acorn TV oplevelsen globalt i 30 nye lande. Vi håber på, at fans af britisk og international drama og mystik verden over opdager Acorn TV, der tilbyder vanedannende serier med fremragende skuespil, smukke omgivelser og fængende historier,” sagde Matthew Graham, fra RLJ Entertainment, der står bag Acorn TV.
Tjenesten koster 5 dollars om måneden, hvilket svarer til ca. 33 kroner. Den er reklamefri.

Kan ses på bl.a. Apple TV & Smart TV
Tjenesten er tilgængelig via apps til Apple TV, Samsung Smart TV Android, iOS og Roku-enheder. Sidstnævnte tv-platform er ikke tilgængelig i Danmark. Man kan også tilgå tjenesten via hjemmesiden. Indholdet er med engelsk sprog samt engelske eller spanske undertekster.
Acorn TV er blot den seneste streamingtjeneste på et tv-marked, der bliver stadig mere mangfoldigt og uoverskueligt. Som seer kan det være svært at få overblik over, hvilket indhold, der findes hvor, samt på hvilke platforme indholdet kan ses. Mulighederne for at søge efter indhold på tværs af tjenester, som findes i USA, er endnu ikke kommet til Danmark og mange tv-platforme tilbyder kun udvalgte apps. Næste år lancerer bl.a. Apple, Disney og WarnerMedia egne streamingtjenester.
Vil du snuse til sagerne så sker det på acorn.tv. Der tilbydes en gratis prøveperiode på en uge.
Acorn TV fremhæver følgende tv-programmer
-The first seven seasons of smash hit British dramedy Doc Martin with season eight being added on Dec. 17 -Irish detective drama Jack Taylor starring Iain Glen (Game of Thrones, Downton Abbey) -Benedict Cumberbatch in the British drama The Last Enemy -Daniel Craig in wartime drama Sword of Honour -The complete series of the original Poldark -Aussie cop drama East West 101 -British period drama The Bletchley Circle -Lynda La Plante’s The Commander and Above Suspicion -Gripping miniseries The Secret Agent -International Emmy-winning drama Traffik -Documentaries like Britain’s Bloodiest Crown and Britain’s Bloodiest Dynasty |