LGs 2019 OLED og LCD-topmodeller vil være ’WiSA Ready’, bekræfter selskabet. WiSA er et system til trådløs, ukomprimeret lyd, som understøtter op til 8 kanaler, herunder Dolby Atmos og DTS:X.
LG 2019 TV er klar til WiSA
I september 2018 annoncerede Wireless Speaker and Audio Association (WiSA) det såkaldte ‘WiSA Ready’ certificeringsprogram til TV, spilkonsoller, computer og andre typer produkter. LG Electronics er den første store tv-producent, som melder sig på holdet.
LG bekræfter, at 2019 OLED og LCD-topmodeller – 9 kommnede tv-modelserier – vil være ’WiSA Ready’, altså forberedt til teknologien. Det betyder i praksis, at kunden kan tilkøbe en WiSA USB-sender, som tilsluttes tv-skærmen. Den vil kunne sende tv-lyden trådløst til kompatible højttalere fra bl.a. Bang & Olufsen, Harman Kardon og Klipsch. Alle WiSA-certificerede produkter kan spille sammen.
- “Intelligent TVs are the centerpiece of today’s next generation home entertainment systems and audio is essential to the overall experience,” sagde Tim Alessi, senior director, product marketing, LG Electronics. “With WiSA Ready displays, we recognize the tremendous benefits that consumers will enjoy in taking advantage of truly immersive, wireless sound that complements all kinds of big screen home entertainment from movies and video to games, esports, and more.”

WiSA håndterer Dolby Atmos & DTS:X
WiSA-protokollen opererer i det relativt uforstyrrede 5,2-5,8 GHz frekvensbånd og det hævdes, at forsinkelsen ved 24-bit HD-lyd er lavere end 5 ms.
WiSA understøtter “op til 8 kanalers ukomprimeret 24-bit lyd, herunder de seneste lydformater såsom Dolby Atmos og DTS:X”, forklarer Summit Wireless Technologies, der er et stiftende medlem af WiSA og LGs teknologipartner.
- “WiSA Ready LG TVs are an integral part of our delivering next generation audio to a mass, global market with seamless compatibilities and ease of setup,” siger Brett Moyer, chef for Summit Wireless Technologies.
LGs 2019-modeller præsenteres på CES 2019 messen i januar. Flatpanels er med i Las Vegas.
- Kilde: LG & Summit Wireless Technologies