Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStrive Sport: TV-kanal & danske kommentatorer på vej - FlatpanelsDK

Strive Sport: TV-kanal & danske kommentatorer på vej

11 Dec 2018 | Rasmus Larsen |

I midten af december får Strive Sport, der sender fodbold fra La Liga og Serie A, danske kommentatorer. Selskabet planlægger også en tv-kanal samt en app til Apple TV.

Opdateret kl 12.30: Ved publiceringstidspunkt var der ikke sat navn på de danske kommentatorer. Det er der nu, hvorfor 2. sektion af artiklen er blevet opdateret.

Strive Sport som tv-kanal

La Liga og Serie A forsvandt fra denne sæson fra kanalfladen, da streamingtjenesten Strive Sport blev lanceret. Nu kan kampene dog være på vej tilbage. IMG, selskabet bag Strive Sport, fortæller, at de lancerer en lineær tv-kanal i ”nær fremtid”.

- ”Strive satser også på flere nye plattforme og distributionskanaler. I nær fremtid lanceres en app for Apple TV samt en lineær TV-kanal,” skriver selskabet i en pressemeddelelse i dag.

Særligt nyheden om en tv-kanal vil nok glæde fans af La Liga og Serie A, som har kæmpet med dårlig streamingkvalitet og udfald under store kampe. Strive Sport har lovet, at kvaliteten også bliver bedre på streamingdelen.

Det oplyses ikke, hvilke danske tv-distributører, der vil tilbyde kanalen.

App’en til Apple TV blev meldt på vej tidligere på året. Planen var dengang at lancere app'en inden årets udgang, men om der er ændret på tidsplanen, vides ikke på nuværende tidspunkt.


 Strive Sport


Danske kommentatorer

I pressemeddelelsen bekræfter Strive Sport desuden, at der kommer lokale kommentatorer i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark bliver det Morten Glinvad, John Bisgaard, Henrik Fallesen, Karsten Krogh og Kenneth Hansen.

Der er debut for dansk kommentering fredag den 14. december med kampen Celta Vigo-Leganes, som kommenteres af Karsten Krogh, mens John Bisgaard kommenterer derbyet, Torino-Juventus, lørdag den 15. december.

- ”Dette er en naturlig udvikling for Strive. Vi vil være kanalen for fodboldfans, og så er det klart, at man skal kunne vælge hvilket sprog, man vil have kampen kommenteret på. Jeg er meget tilfreds med de rekrutteringer, vi har gjort,” siger Kristian Hysén, adm. direktør, IMG Sverige.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |