Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSees tv-kanal skal hedde 'Xee' og vil indgå i alle tv-pakker - FlatpanelsDK

YouSees tv-kanal skal hedde 'Xee' og vil indgå i alle tv-pakker

14 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

1,2 millioner danske husstande får i januar 2019 adgang til en tv-kanal fra YouSee. Den skal hedde ’Xee’ og vil kunne ses via boks og streaming-apps.

YouSee Xee tv-kanal

Navnet udtales ”see” og er valgt fordi kanalen er skabt i samarbejde med Fox. På kanalen vil man kunne se YouSees egenproducerede, danske tv-programmer samt amerikanske serier fra Fox.

- “Xee er en kombination af X i FOX og ee i YouSee og repræsenterer dermed vores unikke partnerskab, som jeg ser som kanalens helt store styrke. Ved at kombinere det særlige danske indhold fra YouSee med prisvindende amerikanske serier fra Fox kan vi sammensætte en unik kanal til alle vores tv-kunder. Xee skal udtales ‘see’, som i at se, og vi håber naturligvis, at den nye tv- og streamingkanal netop kan få vores kunder til at se med – både på tv og via streaming,” siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.


YouSee tv-kanal


Xee-kanalen bliver tilgængelig for alle YouSees kunder. Den kan ses som både tv-kanal og via streaming på web, app og tv-boks. Kanalen vil indeholde reklamer.

Pil Brandstrup får ansvaret som kanalchef. Hun har erfaring med tv-kanaler fra sin tid i DR, TV2 Norge og TV3 Danmark.

- ”Vi står midt i en brydningstid på mediemarkedet, og det er utroligt spændende at skulle stå i spidsen for en så banebrydende og unik konstellation i dansk tv. YouSee og Fox er vigtige spillere i morgendagens medieunivers, og jeg glæder jeg mig helt enormt til at skulle udvikle en kanalprofil, hvor både tv-kanalen og streaminguniverset får den helt rette kombination af unikt, lokalt produceret indhold fra YouSee og spændende amerikanske serier fra Fox," siger Pil Brandstrup.

Nyheden om, at YouSee vil lancere egen tv-kanal kom på IFA-messen i september. Dengang var kanalen ikke navngivet. Kanalen begynder at sende i januar 2019, hvor YouSee samtidig hæver priserne på tv-pakker.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest

13 Jan 2026 |

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |