Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHulu vil ekspandere internationalt - FlatpanelsDK

Hulu vil ekspandere internationalt

11 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

USAs tredjestørste streamingtjeneste, Hulu, skal være en international spiller, bebuder Disney, som fra næste år får majoritetsejerskab. Dermed kan endnu en tjeneste tilføjes til den hastigt voksende liste.

Hulu skal producere mere indhold

Hulu er i dag en af de mest udbredte abonnementsbaserede streamingtjenester i USA. Estimater peger på, at den er trejdestørst målt på antal abonnenter, kun overgået af Amazon og Netflix, og andenstørst målt på seertid, kun overgået af Netflix.

Flere parter har ejerskab i Hulu, men med Disneys opkøb af 21st Century Fox, får de en kontrollerende 60% ejerandel. AT&T og Comcast ejer hver 20%. Disneys formand og direktør Bob Iger siger, at planen er at holde Hulu kørende på trods af Disneys planer om egen streamingtjeneste.

I stedet for at nedprioritere Hulu kontra Disney+ – navnet på Disneys kommende streamingtjeneste – vil man lancere Hulu internationalt. I den forbindelse vil man satse mere på egenproduceret indhold. Hulu har produceret bl.a. The Handmaids Tale, Castle Rock og Chance. Indholdet skal fremover produceres i et nyt fælles tv-produktionsselskab, der også skal levere indhold til Disney+ og selskabets tv-kanaler.

- “Hvis vi får skabt det tv-produktionsstudie, som vi tilstræber at skabe, vil vi have en motor i firmaet, der er baseret på forskellige enheder. Vi vil være i stand til at levere Hulu med masser af indhold af høj kvalitet – mere end de allerede har,” sagde Bob Iger, formand og direktør, Disney.


Hulu


Hulu skal bibeholde fokus på generel underholdning, mens Disney+ skal byde på familieunderholdning. Hulu koster i USA fra 8 dollars om måneden og er tilgængelig på de fleste platforme, herunder Android TV, Apple TV, Chromecast og udvalgte Smart TV.

De konkrete detaljer kendes endnu ikke, da de andre ejere skal give deres besyv med og da Disneys majoritetsejerskab af Hulu først bliver en realitet, når opkøbet af 21st Century Fox går igennem. Det forventes at ske i 2019. Bob Iger sagde også, at Disney kan være interesseret i at købe de andre parters andele i Hulu.

2019 står til at blive et transformativt år på streamingfronten, idet Disney og WarnerMedia begge har bebudet, at de søsætter streamingtjenester i sidste kvartal af året. Herudover forventes Apple at melde sig på banen næste år. Nu kan Hulu med stor sandsynlighed også tilføjes til listen.

- Kilde: Disney via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |