Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Mowgli' har premiere 7. dec. på Netflix - 8 dage forinden i biografen - FlatpanelsDK

'Mowgli' har premiere 7. dec. på Netflix - 8 dage forinden i biografen

09 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

Neflix har ikke kunnet modstå presset og tidligere på måneden stod det klart, at de største filmsatsninger skal vises i biografen før online. Andy Serkis Mowgli: Legend of the Jungle med bl.a. Christian Bale og Cate Blanchett i hovedrollerne får samme behandling.

Cirklen fuldendes

Skuespiller og instruktør Andy Serkis, der bl.a. har spillet Gollum i Ringenes Herre, har siddet i instruktørstolen, mens man på skærmen ser Christian Bale, Cate Blanchett og Benedict Cumberbatch i nogle af hovedrollerne som animerede dyr.

Filmen er produceret af Warner Bros og skulle egentlig have været i biografen allerede i oktober, men den blev tilsyneladende fundet for let og udkommer da også kun kort tid efter Disneys The Jungle Book. I stedet blev filmen afhændet til Netflix for et beløb, der angiveligt gør den til en af streaminggigantens største filmsatsninger hidtil.

Nu fuldendes cirklen, idet Netflix selv har planer om at sende filmen i udvalgte biografer. En dansk biografpremiere er ikke bekræftet, men Netflix bekræfter Los Angeles, New York, San Francisco og London. De største biografkæder samarbejder ikke med Netflix, da eksklusivperioden er for kort.


 Netflix Mowgli


En mørkere udgave af Junglebogen

Mowgli: Legend of the Jungle, der beskrives som en mørkere version af Rudyard Kiplings elskede historie om Junglebogen, får premiere på Netflix den 9. december. Allerede den 29. november kan filmen ses på udvalgte biograflærreder, med ”udvidede biografvisninger” efter den 9. december.

- ”Mowgli (Rohan Chand) har aldrig rigtig hørt hjemme i den vilde jungle, men heller ikke i den civiliserede verden af mennesker. Han er tvunget til at navigere i sine indre dæmoner og må tage på en rejse for at finde ud af, hvor han virkelig hører til,” lyder det fra Netflix. ”Christian Bale, Cate Blanchett, Benedict Cumberbatch, Andy Serkis, Freida Pinto, Matthew Rhys og Naomie Harris leder et stjernebesat hold sammen med den nye skuespiller Rohan Chand i et visuelt spektakulært og følelsesmæssigt bevægende eventyr.”

8 dage er naturligvis en langt kortere periode end film fra de klassiske filmstudier, hvor der typisk går flere flere måneder imellem biografpremieren og hjemmeudgivelsen. Andre film fra Netflix får dog premiere op til 3 uger før og betalende abonnenter skal nok begynde at acceptere, at dette er den nye realitet.

De kunder, som finansierer gildet, må vente.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |