Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix står for 15% af den globale download-trafik på internettet - FlatpanelsDK

Netflix står for 15% af den globale download-trafik på internettet

23 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Netflix er den tungeste tjeneste på internettet og står egenhændigt for 15% af verdens download-trafik, ifølge målinger fra Sandvine. Video generelt udgør 58%

Video udgør 58% af trafikken

Selskabet Sandvine laver datamåling på internettet baseret på 2,1 mia. abonnenter verden over. Data for første halvdel af 2018 er fremlagt i rapporten ‘Global Internet Phenomena Report’.

Sandvine hæver, at video repræsenterer "næsten 58% af den totale download-volumen af trafik på internettet". Netflix tæller tungest i regnskabet.

- “Netflix er 15% af den totalte download-volumen af trafik på tværs af hele internettet,” skriver Sandvine og tilføjer, at Netflix i de mest travle perioder optager 40% af kapaciteten i USA.

Andre betydelige kilder til download-trafik er web-browsing (17%), gaming (7.8%) og sociale medier (5.1%).

- "Tallene for video bliver endnu højere i takt med, at mere og mere indhold overgår til high-definition og når brugere begynder at se 4K," spår Cam Cullen, VP marketing.


Netflix


Torrents bruges stadig

Sandvine tilføjer, at torrents repræsenterer næsten 22% af den globale upload-trafik på internettet. Andelen er endnu højere i Europa og Mellemøsten, hvor den ligger på 31%. Torrents kan bruges til alle typer formål, men anvendes i praksis særligt til ulovlig deling af film og andet medieindhold.

- "Hvis folk ikke kan få det indhold, som de ønsker, fordi de skal have flere abonnementer, eller hvis det udkommer en dag senere i deres region, og de ikke ønsker at se spoilere online, så tyr de til piratkopiering," lyder budskabet fra Cam Cullen.

Videoformater såsom 4K-opløsning kræver langt mere data, hvorimod HDR har en begrænset effekt. Over det kommende årti forventes branchen at introducere 8K og High Frame Rate (flere billeder per sekund i videostrømmen), hvilket vil lægge yderligere pres på den globale internetinfrastruktur.

- Kilde: Sandvine via BBC

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |