Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle vil opgradere købte film til 4K uden beregning - rygte - FlatpanelsDK

Google vil opgradere købte film til 4K uden beregning - rygte

22 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Google gør klar til at opgradere kundernes købte film fra HD- til 4K-opløsning, tilsyneladende uden beregning, ligesom det sker på Apple iTunes. Det skriver Android Police.

Opgradering fra HD til 4K-kvalitet

Android Police har fundet kodetekst i seneste version (apk 4.8) af Google Play Movies app’en. Dette er Googles filmbutik, hvorfra man kan købe og leje film.

Tekststrenge i koden indikerer, at Google vil tilbyde opgradering fra HD- til 4K-opløsning uden beregning. I koden står der bl.a: ”%1$d of your movies just got a free upgrade to 4K”. Android Police forklarer ydermere, at der ingen knapper, som henviser til ”opgradering”, findes. De mener derfor, at opgraderingen vil ske automatisk.


 Google gratis 4K-opgradering af film


Google har solgt film i 4K-kvalitet siden december 2016, hvor selskabet lancerede Chromecast Ultra. Desværre tilbyder søgegiganten endnu ikke sit katalog af 4K-film i Norden. Det er forbeholdt udvalgte regioner og Google har ikke kommenteret på, hvornår danskere får adgang.

Siden lanceringen i 2016 har brugere klaget over, at der ikke findes mulighed for at opgradere film til højere kvalitet – end ikke hvis man vil betale for det. Det står imidlertid ikke klart, hvordan Google planlægger at tilbyde opgradering til 4K-opløsning. Selskabet opkræver på nuværende tidspunkt en betydelig merpris for film i 4K kontra film i HD. Der er heller ikke referencer til HDR i koden.

Såfremt Google går videre med tiltaget, vil de følge i hælene på Apple. I slutningen af 2017, da Apple lancerede Apple TV 4K, begyndte selskabet at opgradere brugernes filmkataloger fra HD til 4K HDR uden beregning. I september 2018 begyndte Apple ligeledes at opgradere til Dolby Atmos.

Google har ikke selv kommenteret på sagen og der er ingen referencer til 4K-film i udgivelsesnoterne for den opdaterede Google Play Movies app (Google Play Film i Danmark), som kan downloades her. Indtil videre kan vi blot krydse fingre og håbe på, at rygtet passer – og at Google snart vender blikket mod Danmark.

- Kilde: Android Police

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |