Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell lancerer buet 49" U4919DW med 5120x1440 opløsning - FlatpanelsDK

Dell lancerer buet 49" U4919DW med 5120x1440 opløsning

22 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Dell kalder det den første af sin slags. Den ultrabrede 32:9-skærm kan erstatte to 27-tommer skærme på skrivebordet.

En ultrabred buet PC-skærm

Den ultrabrede 49-tommer PC-skærm er buet (3800R) og har ”dual QHD-opløsning”, altså 5120x1400 pixels. Dell mener, at det store format kan øge produktiviteten for brugeren. Den kan ”erstatte to 27-tommer QHD-skærme”.

- "As the world's favorite monitor brand, Dell continues its legacy of leading innovation with multiple firsts in the industry. Once again, we have pushed the boundaries of display technology to deliver the world's first 49-inch curved dual QHD monitor. This new monitor offers an immersive panoramic experience without compromising design or functionality," sagde Kirk Schell, SVP, Dell Displays.


Dell U4919DW


Skærmen er baseret på et IPS LCD-panel så forvent rimelig billedkvalitet, men relativ svag kontrast (1000:1). Skærmen er skabt til blandede arbejdsopgaver, men den kan ikke gengive HDR og er begrænset til sRGB-farverum, hvorfor den er ikke et oplagt valg til arbejde med foto og video. Den har ej heller spilteknologi såsom FreeSync.

- "This revolutionary 49-inch curved monitor is focused on enhancing the performance and productivity of desk-centric users such as financial traders, bankers, creatives and engineers. With the new UltraSharp family, we remain committed to providing the best to meet the visualization needs of our commercial customers."


Dell U4919DW


Skærmen har to HDMI 2.0, en DisplayPort 1.4 og en USB-C. Den kan forbindes til både PC og Mac. Herudover har den fem USB 3.0 porte. Som sædvanlig for Dell-skærme, tilbydes højde-, dreje- og vippe-justering.

Dell U4919DW kan leveres fra slutningen af oktober. Den danske pris oplyses ikke, men i USA skal den koste 1.700 dollars, hvilket svarer til lidt over 12.000 kroner før skatter og afgifter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |