Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle lancerer ny Chromecast med 1080p & 60fps - FlatpanelsDK

Google lancerer ny Chromecast med 1080p & 60fps

09 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Den nye Google Chromecast understøtter 1080p HD ved 60 billeder per sekund. Den findes nu i to farver og koster 320 kroner i Danmark.

Erstatter Chromecast 2

Google lancerede den første Chromecast i 2013. Den blev opgraderet i 2015 og igen i 2016, hvor 4K HDR kom ind i billedet. Det grundlæggende princip er dog forblevet uændret. Du bruger cast-knappen på en smartphone eller tablet for at sende billedet over på tv-skærmen.

Det ændrer sig ikke med den nye Chromecast. Hvad der heller ikke ændrer sig er det faktum, at den stadig topper ved 1080p HD-opløsning. Den nuværende – og dyrere – Chromecast Ultra forbliver på markedet. Det er stadig den du skal have fat i, hvis du vil have streaming i 4K HDR.


Chromecast 2018


Så hvori består nyhederne? Designet er ændret til mat og Chromecast findes nu i to farver. En anden nyhed er, at der kan streames 1080p HD i op til 60fps (billeder per sekund), hvilket giver mere flydende bevægelser. 60fps understøttes bl.a. af YouTube.

En tredje nyhed er muligheden for at synkronisere multirumsmusik imellem andre Chromecast-højttalere og den nye 2018 Chromecast, f.eks. til tv'ets soundbar. Det kommer via en senere opdatering.


Chromecast 2018


WiFi-forbindelsen er ac-standarden og kan forbinde via 2.4GHz eller 5GHz. Strømmen tilsluttes via mikro-USB. Den nye Chromecast tilsluttes til tv-skærmen via HDMI-stik.

Chromecast kan styres fra en iOS- eller Android-enhed eller med stemmestyring via Google Home-højttaleren, der lærer dansk senere på måneden. Det vil bl.a. være muligt at sige “OK Google, afspil House of Cards fra Netflix på mit TV” til Google Gome, hvorefter afsnittet starter på tv’et.

Den nye Google Chromecast er tilgængelig i lysegrå og sort og koster 320 kroner. Den kan købes på store.google.com.


Chromecast 2018


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |