Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy indsats & Filmfinder.dk skal dirigere danskere væk fra ulovlige film-sider - FlatpanelsDK

Ny indsats & Filmfinder.dk skal dirigere danskere væk fra ulovlige film-sider

08 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Danskernes brug af ulovlige sider og tjenester er steget med 67% fra 2016 til 2017, lyder det. Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og Dansk Industri går sammen om ny indsats i kampagnen ’Share With Care’ og lancerer samtidig filmfinder.dk

Share With Care

Danskernes besøg på ulovlige sider er fra 2016 til 2017 steget med 67% eller konkret fra 356 til 596 millioner besøg. Det hævder RettighedsAlliancen, der i samme omgang siger, at mange ulovlige hjemmesider bruger indlejret malware, hvilket kan udgøre en risiko for besøgende.

På trods af stadig flere lovlige streamingtilbud tyder noget altså på, at udviklingen i brugen af ulovlige film og serie-tilbud går den forkerte vej. Kampagnen Share With Care skal omfatte en indsats indenfor film, serier, musik, letteratur og møbler.

- ”Problemet med download og streaming af ulovligt indhold er ikke et, vi kan løse hver for sig. Der er behov for en samlet indsats på tværs af brancher. Derfor er jeg rigtig glad for, at Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og Dansk Industri står skulder ved skulder med den fælles kampagne Share With Care,” siger Kulturminister Mette Bock.

Et af de konkrete tiltag i det nye samarbejde mellem Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og Dansk Industri bliver et digitalt skilt indlejret på ulovlige hjemmesider. Dette skilte oplyser om, at der er tale om en ulovlig side, hvorefter der guides til et lovligt alternativ via den nye side filmfinder.dk.

- ”Fra telebranchens side støtter vi op om at hjælpe vores kunder i retning af de lovlige tjenester. Vi tror ikke på, at løftede pegefingre eller trusler om sagsanlæg virker. Teleselskabernes rolle er derfor på den ene side at guide vores brugere til lovligt indhold, mens vi på den anden side står vagt om at sikre, at blokeringer sker på et klart juridisk grundlag. Med Share With Care kampagnen har vi fundet en god og balanceret vej baseret på samarbejde mellem de vigtigste aktører på området,” siger Jakob Willer, Direktør i Teleindustrien.


Filmfinder.dk lanceret

Til formålet har man udviklet siden filmfinder.dk, hvor man kan søge efter film- eller serie-titler og få præsenteret en oversigt over lovlige tjenester, som tilbyder indholdet.

- ”Det er målet med Share With Care, at vi gennem promoveringen af de lovlige tjenester ikke alene stopper trafikken til ulovlige sider, men også flytter dem hen til de lovlige tjenester. I dag findes der nemlig massevis af lovlige tjenester og produkter, som tilbyder de oplevelser, som brugerne er på jagt efter,” siger Maria Fredenslund, Direktør for RettighedsAlliancen.

Det oplyses ikke, hvem der leverer data til filmfinder.dk, men datagrundlaget er tilsyneladende ikke komplet. F.eks. indgår mange af Netflix’s film slet ikke, ligesom Netflix ikke fremgår på listen over tjenester, når bredt distribuerede film fremsøges. Herunder ses et eksempel med Underverden, som ellers også er tilgængelig på Netflix. Der er mange lignende eksempler.


Underverden


Blandt andet Playpilot tilbyder i Danmark en lignende tjeneste.

Den nye indsats under Share With Care-kampagnen præsenteres officielt i morgen den 9. oktober på en konference i Dansk Industri. På samme tid søsættes filmfinder.dk officielt.

Share with Care – tal og data

- Danskeres besøg på ulovlige hjemmesider er steget fra 356 millioner besøg i 2016 til 596 millioner besøg i 2017 (RettighedsAlliancen, 2018).
- Blokeringsskilte er et af de mest effektive redskaber til at mindske besøg på de ulovlige hjemmesider. I gennemsnit giver en blokering et fald på 75 procent i antallet af besøgende fra danske IP-adresser (RettighedsAlliancen, 2018).
- Hver tredje ulovlige hjemmeside har indlejret malware, som kan blive aktiveret, blot man går ind på siden. De kriminelle bagmænd bruger disse sider til eksempelvis at stjæle kortoplysninger, lave afpresning via ransomware, spamme, udføre bot-net angreb på hjemmesider mv. (RettighedsAlliancen, 2018).
- 47 pct. af danskerne savner i høj eller nogen grad mere oplysning om, hvordan man skelner lovlige streaming- og downloadsider fra de ulovlige. (Dansk Erhverv, 2018)
- Kilde: Kulturministeriet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |