Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer nyt Evolution Kit efter forbrugerklagesager - FlatpanelsDK

Samsung lancerer nyt Evolution Kit efter forbrugerklagesager

20 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung lancerede i 2012 et Evolution Kit-initiativ, der skulle gøre tv-ejere i stand til at opgradere løbende, men selskabet udfasede hardwaren få år efter. Efter en stribe forbrugerklagesager lancerer Samsung nu et 2018 Evolution Kit.

Evolution Kit-sagen

Da Samsung lancerede Smart TV i 2012, lovede de, at brugere ville kunne opgradere skærmene løbende ved at købe en fysisk boks – såkaldt Evolution Kit – frem til og med minimum 2016. Allerede i 2015 begyndte selskabet dog at trække i land (for Full HD) og i 2016 blev Evolution Kit slet ikke frigivet.

Fra 2016 og frem til i dag har det ført til adskillige forbrugerklagesager. Det startede med en forbruger i USA, som fik ophævet købet af sit TV. Der har sidenhen været en lang række andre sager, herunder næsten 60 forbrugerklagesager i Norge, oplyser Forbrukerrådet til ITAvisen.no.

- ”Forbrukerrådet har mottatt nesten 60 klagesaker på Samsung-TV som har mulighet for oppgradering til nyeste versjon ved å kjøpe et Evolution Kit. Vi ser ikke bort ifra at det kan komme ytterligere saker. Evolution Kit ble lansert i 2013 og Samsung lovet oppgradering fire år frem i tid – det vil si til og med 2016. 2015 ble imidlertid siste året hvor Evolution Kit ble tilbudt. TV-ene er kjøpt i perioden 2013 til 2015. Klagerne krever å heve kjøpet,” fremgår det af et brev fra Forbrukerrådet i Norge.

Herunder ses den oprindelige præsentation af Evolution Kit fra CES-messen i 2012.



2018 Evolution Kit

I kølvandet på de mange klagesager har Samsung valgt at lancere en 2018-version af Evolution Kit. Der er ikke blevet lanceret opgraderingsbokse i 2016 og 2017.

Den nye boks får modelnavnet SEK-4500 og indeholder ’2018 Smart Hub’. Det vil sige seneste udgave af Samsungs Tizen-styresystem og brugerflade, som ses nedenfor. Boksen er desuden kompatibel med SmartThings-platformen og leveres med den nye ’One Remote’ fjernbetjening. Yderligere detaljer kan findes på samsung.dk.


 Samsung Evoution Kit 2018


Samsung oplyser, at SEK-4500 er kompatibel med Full HD-modeller fra 2012-2014, der er solgt med Evolution-funktionalitet. Herudover er boksen kompatibel med UHD-modeller fra 2013-2015. Du kan se en oversigt over de kompatible modeller i tabellen nederst.

Om det nye Evolution Kit kan sætte en prop i klagesagerne, er for tidligt at vurdere. Samsung oplyser ikke den danske pris på SEK-4500, men oplyser, at det snart lander i butikkerne. Opdatering: Prisen bliver 299 Euro.

SEK-4500 – kompatible Samsung Smart TV

2012:
LED LCD:
ES7005
ES7505
ES8005
ES9005

Plasma
E8005
E7005
2013:
LED LCD:
F7005
F8005
F8505
F9005
85S9

Plasma:
F8505
2014:
LED LCD:
H8005
HU6905
HU7105
HU7205
HU7505
HU8205
HU8505
2015:
LED LCD:
JS9005
JS9505

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |