Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL opdaterer fra efteråret samtlige Android TV med Oreo - FlatpanelsDK

TCL opdaterer fra efteråret samtlige Android TV med Oreo

07 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

På IFA 2018 kunne TCL bekræfte, at de frigiver Android 8 Oreo til samtlige Android TV-modeller. Selskabet forventer at kunne starte udrulning i slutningen af september.

Oreo på TCL Android TV

TCL meldte sig officielt på hold Android i slutningen af 2015 og lancerede sin første europæiske model i 2016. På den anden side af Atlanten, i USA, benytter TCL primært Roku TV som platform.

På IFA 2018 bekræftede selskabet planerne for Android 8 Oreo, som byder på en helt nyt brugerflade. TCL oplyser, at Oreo vil blive tilgængelig på samtlige Android TV-modeller.

- “Oreo will be available for all TCL Android TV from late September via auto download or manual,” bekræftede Marek Maciejewski, Product Development Director, TCL Europe, overfor Flatpanels.

Som sædvanlig udrulles opdateringen i etaper.




Selskabet tilføjede, at den nye C76-modelserie lanceres med Oreo præinstalleret. C76 bliver tilgængelig i 55 og 65-tommer med en indbygget JBL-soundbar.

På IFA kunne Philips ligeledes bekræfte, at Oreo frigives til Android TV fra 2016 og fremefter. Bang & Olufsen opdaterer ikke sine Android TV og Sony har endnu ikke givet en offentlig udmelding, hvad angår Oreo. Vi fik ikke kommentarer fra Hisense og mindre tv-producenter.

Tidligere softwareopdateringer til Android TV har fokuseret primært på tekniske funktioner og forbedringer, men mange ejere klager til stadighed over dårlig ydeevne. Med Oreo opfriskes brugerfladen, så ejere bør begynde at forberede sig på forandringerne. Google har sagt, at Android 9 Pie vil forbedre ydeevnen på tv-skærme med langsom hardware.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

HDR10+ Advanced får streaming-premiere før Dolby Vision 2

14 Aug 2026 |

Ny milliardaftale slipper 'The Walking Dead' fri på dansk Netflix

14 Aug 2026 |

Guide: Hvad er RGB LED og hvilke TV-skærme har det?

13 Aug 2026 |

Biografmarkedet på retræte i Europa

12 Aug 2026 |

Dit liv som tv-kunde de næste fem år

11 Aug 2026 |

Nyt billigere 2-lags OLED-panel med bedre farver udviklet af LG Display

10 Aug 2026 |