Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee udvider 'Bland Selv' med Nordisk Film & Fox+ streaming - FlatpanelsDK

YouSee udvider 'Bland Selv' med Nordisk Film & Fox+ streaming

03 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

YouSee lancerede tidligere på året et ’Bland Selv’-koncept, hvor man kan veksle point til kanaler og streamingtjenester. Senere i år tilføjes Fox+ og Nordisk Film – og mere er på vej.

Mere streaming i Bland Selv

Senere i år vil man som YouSee-kunde kunne tilføje flere danske film samt udenlandske titler til sin Bland Selv-pakke. Det sker med henholdsvis Nordisk Film og Fox+.

- ”Vores kunder skal have mulighed for at vælge mellem alle de streamingtjenester, der er på markedet, når de sammensætter deres egen unikke indholdspakke. Derfor er jeg glad for, at vi senere i år kan give dem adgang til både store danske film og populære udenlandske titler fra Nordisk Film samt streamingtjenesten Fox+, der har et stort katalog af de mest populære tv-serier,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.


YouSee Bland Selv


Jacob Mortensen fortalte på pressemødet på IFA 2018 i Berlin, at 175.000 kunder har taget Bland Selv til sig. Af dem der kommer ind hver måned, vælger omtrent halvdelen Bland Selv og 2 ud af 3 vælger at have streamingtjenester med i løsningen.

Ved samme lejlighed kunne selskabet i øvrigt præsentere en app til Apple TV og en YouSee-kanal. Der blev ydermere annonceret prisstigninger for 2019.

Foruden tv-kanaler, tilbyder YouSee i dag otte streamingtjenester i løsningen. Køber man den store pakke får man 36 point og hver streamingtjeneste ”koster” mellem 3-6 point. Udvalget dækker bl.a. over HBO Nordic, C More, Viaplay og Dansk Filmskat. Netflix er ikke med.

Til efteråret tilføjes så Nordisk Film og Fox+ til Bland Selv. YouSee tilføjer, at ”vi har mere på vej. Følg med til november”.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 |

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |