Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWalmart udvikler angiveligt konkurrent til Netflix - FlatpanelsDK

Walmart udvikler angiveligt konkurrent til Netflix

23 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Det er ikke kun Disney, der pusler med en ny streamingtjeneste. Walmart arbejder angiveligt på at lancere en abonnementstjeneste, der skal konkurrere direkte med Amazon, Netflix og andre. Tjenesten lanceres måske allerede i 4. kvartal i år, ifølge Variety.

Under Vudu-navnet

Walmart konkurrerer allerede med Apple iTunes og Amazons filmbutik via filmtjenesten Vudu, som butikskæden opkøbte i 2010. På Vudu – som endnu ikke har aktiviteter i Norden – kan film købes og lejes enkeltvis.

Samme datterselskab udvikler en abonnementstjeneste i stil med Netflix, fortæller kilder til Variety. Abonnementstjenesten skal angiveligt tilbydes under samme Vudu-brand. Den skal byde på film, tv-serier og egenproduktioner, men kilden kommer ikke nærmere ind på, hvad kataloget vil dække over.


Vudu


Sidste år tilføjede Walmart muligheden for at se udvalgte film gratis på Vudu. De finansieres af reklamer under afspilning.

Selskabet overvejede angiveligt at lancere streamingtjenesten allerede i starten fa 2017. Kilderne, som Variety har talt med, fortæller, at planen nu er at lancere tjenesten i 4. kvartal i år, men understreger, at planerne kan ændre sig igen.

Walmart vil givetvis, til at starte med, fokusere på de regioner, hvor Vudu allerede er tilgængelig, hvorfor Norden sandsynligvis ikke står først i køen. Selskabet sigter angiveligt mod en pris på 8 dollars om måneden.

- Kilde: Variety.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |