Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG.Displays kommende fabrik i Kina vil fordoble OLED-tv produktionen - FlatpanelsDK

LG.Displays kommende fabrik i Kina vil fordoble OLED-tv produktionen

10 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

LG.Display har fået de nødvendige godkendelser fra Korea og Kina så de kan bygge en ny OLED-fabrik i Kina, beretter Yonhap. Den vil næsten fordoble produktionen af OLED-tv og sænke omkostningerne.

Fordobler OLED-tv produktion

LG.Display – LGs afdeling for skærmproduktion – fik i december 2017 godkendt planerne i Korea efter lang debat om, hvorvidt man fra regeringens side ville tillade det koreanske selskab at etablere sin første produktion i Kina. Nu er den kinesiske godkendelse også faldet på plads.

Den kommende fabrik i Kina vil næsten fordoble LG.Displays produktion fra nuværende 70.000 substrater til 130,000 substrater per måned, når den står klar til masseproduktion i anden halvdel af 2019. Fabrikken vil senere kunne udvides til at producere 90.000 substrater per måned. Hvert substrat – eller moderpanel – kan udskæres i adskillige mindre OLED-tv-paneler. Selskabet siger, at det vil muliggøre en produktion på 10 mio. 55" OLED-tv årligt.


LG OLED


- "Idet OLED-paneler har en høj teknologisk barriere, har selskaber udenfor Sydkorea vanskeligt ved at masseproducere," lød det fra selskabet. "Ved at etablere en OLED-produktion i Guangzhou sigter vi mod at udvide vores forspring til rivalerne yderligere."

LG.Display er eneste aktør, som kan masseproducere OLED-tv.

Den kinesiske fabrik er af den såkaldte 8.5G (generation) variant, hvilket er det samme som selskabets nuværende produktionsfaciliteter i Sydkorea. Det forventes, at produktionsomkostningerne kan sænkes delvist pga. lavere lønninger i Kina. LG.Display vil investere omkring 28-29 mia. kroner i fabrikken i samarbejde med den lokale partner Guangzhou Development District.

LG.Display er desuden ved at etablere en 10.5G fabrik, som kan producere større og mere avancerede OLED-tv.


LG OLED plant in China


- Kilde: Yonhap

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |