Den gratis ’Wave Your Flag’ app blev lanceret i 2014, men er blevet opdateret til VM 2018. Philips siger, at den kan gør det muligt at projicere flag fra de 32 VM-hold op på bagvæggen via Ambilight.
Wave Your Flag
Det lille indspark fra Philips blev ikke klar til kick-off på VM i Rusland, men med Danmark videre fra gruppen, kan man stadig nå at udvide stemningen til bagvæggen bag tv’et via Ambilight.
- ”Hent den gratis app Wave Your Flag til både iOS og Android. Den gør det muligt at projicere alle slutrundens 32 flag op på væggen bag TV’et. Og skulle du have eksempelvis kroatiske gæster, kan du sende begge landes flag op på bagvæggen,” fortæller Philips.

App’en installeres på en smartphone eller tablet og gør det muligt at fejre scoringer eller andre begivenheder i kampen. Giver man app’en adgang til enhedens mikrofon, kan den desuden reagere på jubelbrøl i i stuen ved at ændre Ambilight-effekterne.
’Wave Your Flag’ app’en er kompatibel med Philips Android TV fra 2015 og fremefter. Den har tidligere virket med ældre skærme, men den mulighed er fjernet. App’en en del af en pulje apps fra Philips, som har til formål at udvide Ambilight-effekten til at samarbejde med bl.a. Philips HUE-pærer, Spotify og andre produkter/tjenester.