Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony frigiver Dolby Vision-firmware til X700-afspilleren - FlatpanelsDK

Sony frigiver Dolby Vision-firmware til X700-afspilleren

04 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Sony har frigivet den lovede firmware, der aktiverer Dolby Vision på UBD-X700 UHD Blu-ray-afspilleren. X700 bliver dermed den første Blu-ray-afspiller, der er kompatibel med Sonys Dolby Vision TV.

Dolby Vision på Sony X700

Sony begyndte tidligere på året at udrulle Dolby Vision-opdateringen til udvalgte 2016 og 2017-modeller, og frigav for nylig samme opdatering til 2018-modellerne.

Det japanske selskab er nu begyndt at presse firmwaren til UBD-X700 UHD Blu-ray-afspilleren igennem internetkablerne. Firmwaren gør afspilleren i stand til at afspille film i Dolbys særlige HDR-videoformat, såfremt filmen er skabt i dette.

Sony UBD-X700


Med opdateringen bliver X700 den første UHD Blu-ray-afspiller, som tager seneste Dolby Vision-profil i brug, hvilket gør den kompatibel med Sonys tv-skærme. Oppo og andre producenter har endnu ikke frigivet den påkrævede firmware, hvilket i praksis betyder, at disse afspillere er kompatible med tv-skærme fra LG, Loewe og et par andre, men endnu ikke Sonys tv-skærme. Apple TV 4K understøtter også den seneste profil. Du kan læse mere om miseren her

Annonce:


Vi har ikke på nuværende tidspunkt adgang til Sony X700, men Forbes beretter, at opdateringen tilsyneladende løser problemet med ”hævet sort” ved afspilning af film i Dolby Vision. Desværre skal Dolby Vision på nuværende tidspunkt aktiveres manuelt på afspilleren for skiver og Netflix – og manuelt deaktiveres, når man vil se video i 3D eller HDR10.

Firmwareversion M43.R.0175 udrulles i disse dage og uger. Hvis du stadig ikke kan finde den på afspilleren, kan den hentes fra Sonys supportside.

Vejen til Dolby Vision har for Sonys vedkommende været lang, frustrerende og fyldt med bump undervejs. Sony forventes at lancere nye high-end skærme i anden halvdel af året og nu hvor selskabet har frigivet opdateringer til eksisterende produkter, håber vi på, at ”Dolby Vision support” i fremtiden ikke længere skal ledsages af en stjerne på specifikationslisten.

- Kilde: Sony, Forbes
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |