Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips Hue Sync stemningslys til PC- og Mac-skærme - FlatpanelsDK

Philips Hue Sync stemningslys til PC- og Mac-skærme

31 May 2018 | Rasmus Larsen |

Med Philips Hue Sync kan man få stemningslys i spil, musik og film, når man bruger en PC eller Mac. App’en er tilgængelig globalt fra i dag. 

Philips Hue Sync

Signify, tidligere Philips Lighting, har i dag lanceret Philips Hue Sync app’en. Den gratis app til Windows 10 eller macOS Sierra gør det muligt at synkronisere Philips Hue-belysning med spil, film eller musik.

- “Vi har forbedret, hvordan man kan bruge belysning sammen med spil, musik og film til at aktivere menneskers sanser. Hue Sync tilbyder en unik mulighed for at synkronisere lyseffekter til forbrugerens indhold på en hurtig måde,” udtaler Jasper Vervoort, marketing- og produktchef, Signify. “Ved at arbejde med de førende aktører inden for underholdningsindustrien kan vi udvikle os endnu mere. Premierevideoen fra Disneys DCapella band, ‘Immortals’, viser den perfekte synkronisering af den farverige video og Hue Syncs fordybende lyseffekter.”

Philips Hue Sync


Selskabet mener, at den Ambilight-lignende effekt kan være med at øge indlevelsen i særligt spil og film ved at skabe en effekt, hvor omgivelserne bades i stemningslys. Brugeren kan fra app’en vælge imellem indstillingerne: Svag, Moderat, Høj og Intens.

Herudover kan lyset tilpasset typen af medieindhold, herunder forskellige musikgenrer.

Philips Hue Sync


- ”Forestil dig at du spiller et skydespil og dit lys efterligner eksplosionerne på skærmen, hver gang du rammer dit mål. Eller at at din stue bades i violette, orange og gule farvenuancer, når du ser solnedgangen i en film på fjernsynet,” lyder det.

Annonce:


Kan også bruges på tv-skærmen

Philips tv-skærme har som bekendt Ambilight indbygget, og kan herudover udvide stemningslyset via Philips Hue-lamper i stuen.

Selskabet fortæller, at man kan lave en lignende effekt på andre mærker af tv-skærme ved at opsætte Philips Hue Sync app’en og forbinde en PC/Mac til tv-skærmen via Airplay, Chromecast, Miracast eller HDMI.

Du kan læse mere og downloade softwaren på meethue.com. For at komme i gang skal du også eje Philips Hue-produkter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |