Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix fornyer 'The Rain' med endnu en sæson - FlatpanelsDK

Netflix fornyer 'The Rain' med endnu en sæson

31 May 2018 | Rasmus Larsen |

Netflix erklærer The Rain for en succes herhjemme samt internationalt i bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland og Brasilien. De har derfor fornyet tv-serien med endnu en sæson.

Får premiere i 2019

Anden sæson får premiere i løbet af 2019. Det nærmere tidspunkt er ikke fastlagt, men Netflix bekræfter allerede nu, at de gerne vil forlænge med holdet bag deres første danske tv-serie.

- “Vi glæder os til at samarbejde med de talentfulde skuespillere og skabere af sæson 1 i endnu en sæson. The Rain fortæller en menneskelig historie, som man nemt kan relatere til, og serien berører universelle temaer, som alle kan identificere sig med. Det faktum, at sæson 1 er nået ud til seere over hele verden, beviser endnu engang, at stærke historier kan krydse grænser,” siger Kelly Luegenbiehl, vicedirektør for internationalt originalt indhold, Netflix.


The Rain sæson 2


Netflix fortæller, at The Rain har vundet indpas hos seerne globalt og de fremhæver i den forbindelse særligt USA, Storbritannien, Brasilien, Frankrig, Tyskland. Den har også været en succes i Danmark, hævder de dog uden at sætte seertal på.

Det glæder naturligvis det danske hold bag tv-serien og det giver ikke mindst et rygstød til dansk indholdsproduktion. Netflix har tidligere samarbejdet med TV2 om tv-serien Rita og har senest indgået en aftale med den danske filmproducer Kim Magnusson bag bl.a. Blinkende Lygter og De Grønne Slagtere. Han skal lave nordiske film for Netflix.

Annonce:

- "Vi er meget taknemmelige for seriens succes og den overvældende positive respons, vi har fået fra seerne. Vi er meget begejstrede for, at det er blevet muligt at lave sæson 2 af The Rain. Vi har stadig mange historier at fortælle om karaktererne og meget mere at udforske i The Rain-universet. Og vi kan ikke vente med, at alle skal se det," siger Jannik Tai Mosholt, hovedforfatter og idemand bag The Rain.

Netflix påbegynder produktionen senere på året og anden sæson får premiere verden over i 2019.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i september

04 Sep 2026 |

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |