Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStatus på nye EU-regler: 1 tv-udbyder geoblokerer stadig - FlatpanelsDK

Status på nye EU-regler: 1 tv-udbyder geoblokerer stadig

28 May 2018 | Rasmus Larsen |

Nye EU-regler, der trådte i kraft den 1. april 2018, tvinger bl.a. tv-udbydere til at ophæve geoblokering på rejser. Langt de fleste danskere vil kunne rejse på sommerferie med ro i sjælen, men en udbyder efterlever stadig ikke EU-forordningen.

Tag digitalt indhold med på rejsen

Fra 1. april trådte EU’s ’Cross Border Portability’-forordning i kraft, som skal sikre, at borgere kan medbringe deres digitale indhold, når de rejser i EU. Den gælder for alle udbydere af tv, film, musik, bøger og andet medieindhold, med undtagelse af public service- og gratistjenester. Indenfor 9 måneder skal EU-lande sikre og håndhæve, at udbyderne lever op til reglerne.

Flatpanels har undersøgt og været i kontakt med danske tv-udbydere for at bekræfte, at de følger EU-forordningen til fulde. Der er gode nyheder til langt de fleste danskere, som med ro i sjælen kan rejse på sommerferie og følge med i fodbold-VM, Tour de France eller blot se en god film.

Blockbuster kom sent fra land, men kunne per 1. maj ophæve geoblokeringen. TDCs andre tjenester YouSee og Fullrate var klar fra 1. april, hvor reglerne trådte i kraft. Det samme gælder Boxer, Canal Digital, Stofa, Telia TV, Viasat og Waoo. Også streamingtjenesterne C More, Dplay, Eurosport Player, Google Play Film, HBO Nordic, iTunes, Netflix, Plejmo, TV2 Play, Viaplay har ophævet geoblokeringen.

Nordisk Film, der driver Min Bio og Dansk Filmskat, er ikke vendt tilbage på henvendelse.

Opdatering 29.5.2018: Nordisk Film skriver i dag i et skriftligt svar, at "Dansk Filmskat været tilgængelig i hele verden fra vores lancering, og er det naturligvis stadig. Min Bio har understøttet dataportabilitet i EU + EØS siden 1. april".

Annonce:

Altibox: ”Vi har været i tvivl”

Forslaget til EU-forordningen blev præsenteret i februar 2017 og godkendt i Parlamentet i maj 2017. Udbyderne har haft over et år til at forberede sig. Alligevel er Altibox, en norskejet udbyder af fiberbredbånd og tv-pakker i Midt- og Vestjylland, ikke blevet klar.

- ”Der er ikke åbnet (for tv i EU, red) lige nu. Der har været tvivl om, hvordan EU-forordningen skulle fortolkes i forhold til vores web-tv, der ikke sælges som et selvstændigt produkt. Men vi er kommet frem til samme konklusion, så vi har fokus på det,” siger Henrik Jakobsen, Produkt- og markeringchef, Altibox Danmark.

Læs også: Fakta: Tag digitale tjenester med med rejsen i EU

En kunde hos selskabet modtog beskeden, at der ikke ville blive åbnet. Flatpanels har fået indsigt i korrespondancen. Da Flatpanels kontaktede Altibox var budskabet, at der nu ”er fokus på det” .

- ”Vi skal naturligvis leve op til EU-forordningen. Derfor arbejder vi også på at få åbnet op for det, så vores kunder kan få glæde af deres tv-pakke, når de rejser i EU,” lover Henrik Jakobsen.

Selvom EU-reglerne allerede er trådt i kraft, vil Altibox dog ikke sætte dato på. De vil heller ikke garantere, at kunderne kan tage fodbold-VM med på sommerferie i år.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |