Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonElgigantens nye kundeprogram giver bl.a. 30-dages prismatch - FlatpanelsDK

Elgigantens nye kundeprogram giver bl.a. 30-dages prismatch

02 May 2018 | Rasmus Larsen |

Elgiganten styrker sit kundefordelsprogram for at stå stærkere i konkurrencen på elektronikmarkedet. Det indebærer bl.a. prismatch i 30 dage samt ”køb & prøv i 30 dage”.

For at løfte kundeoplevelsen

Konkurrencen på det danske elektronikmarked er blevet skærpet over de seneste par år og med rygter om, at Amazon kommer til Norden, udruller Elgiganten en stribe nye tiltag.

- ”I Elgiganten kan man regne med, at prisen er god og udvalget gigantisk, men vi ved også, at trygheden efter handlen er noget af det, der betyder allermest for vores kunder. Derfor lancerer vi nu det, som vi mener er markedets suverænt mest attraktive kundefordele,” siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.

Det tre hovedelementer er prismatch i 30 dage efter køb, annoncegaranti og ”køb & prøv i 30 dage”. Forhandlerkæden ønsker at sikre, at man føler tryghed før og efter køb og at man ikke går forgæves efter et annonceret produkt, når man besøger butikkerne.

- ”Jeg har altid sagt, at vores kunder er vores gæster, og vi ønsker at give dem en forrygende oplevelse hver eneste gang. Det indebærer blandt andet også, at de kan regne med, at de kan få fat i det produkt, som vi har annonceret med. Er der udsolgt, så finder vi et tilsvarende eller bedre produkt til samme pris,” siger Peder Stedal.


Peter Stedal, Elgiganten


Der prismatches op imod alle større danske elektronikkæder, inklusiv Bilka, Coolshop, Expert, Føtex, Hi-Fi klubben, Power og Wupti. Prismatchgarantien gælder dog ikke ”slagtilbud, f.eks. køtilbud, åbningstilbud, lokale tilbud, tilbud med begrænset antal og medlemstilbud”, fremgår det af betingelserne.

Forhandlerkæden henviser til denne side på elgiganten.dk for mere information om kundefordelsprogrammet.

Om kundeprogrammet i Elgiganten

PRISMATCH I 30 DAGE: Kunderne skal altid trygt kunne regne med, at de gør en god handel i Elgiganten. Derfor tilbydes prismatch, der matcher den laveste pris i op til 30 dage efter køb*
ANNONCEGARANTI: Der garanteres, at kunder ikke går forgæves efter de annoncerede varer indenfor den oplyste tilbudsperiode*
KØB & PRØV I 30 DAGE: Man skal være helt tryg og sikker i sit køb. Derfor er returretten udvidet helt op til 30 dage*.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |