Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp lancerer 8K før 8K er klar - FlatpanelsDK

Sharp lancerer 8K før 8K er klar

24 Apr 2018 | Rasmus Larsen |

Sharp lancerer senere i denne måned sit første 8K-tv i Europa for 12.000 Euro - eller hvad der svarer til 90.000 kroner. Det beretter HDTVTest. Skærmen mangler dog den altafgørende HDMI 2.1 port.

8K før 8K er klar

Sharp siger, at skærmen er baseret på et LCD-panel med 216 LED-lyszoner. Det er ikke meget efter moderne standarder og selskabet er da også mere fokuseret på 8K-opløsning. I takt med at forbrugere installerer stadig større TV hjemme i stuerne, ser Sharp 8K som en naturlig udvikling.

Det 70-tommer store LV-70X500E er allerede tilgængeligt i dele af Asien. Foxconn ejer i dag en majoritetsandel i Sharp og har ved flere lejligheder fremvist 8K-tv, men dette er første gang, at en sådan skærm rent faktisk kan købes i Europa.


Sharp 8K TV


LG, Samsung og Sony forventes at lancere 8K-tv i nærmeste fremtid, men Sharp forsøger med lanceringen at lægge sig i front. Desværre er Sharp så ivrig for at komme i gang, at de sender skærmen på markedet uden HDMI 2.1. Det betyder i praksis, at der kræves fire HDMI 2.0 kabler til skærmen (som har 8 HDMI-porte) for at få et 8K-signal ind ved en acceptabel billedfrekvens.

Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel

LCD-skærmen leverer også 1000 nits maksimal lysstyrke og understøtter to HDR-formater (HDR10 og HLG). Der er indbyggede 35W højttalere, men ingen tunere.

De store teknologiske landvindinger i tv-branchen er altid spændende, men manglen på HDMI 2.1 kan ikke ignoreres. Det er svært at forstå, hvad Sharp forsøger at opnå og det er svært at forstå, hvorfor selskabet ikke blot venter 6 til 12 måneder. Til den tid skulle certificeringsprogrammet for HDMI 2.1 enheder være klar.

Hvis du vil have et halvfærdigt 8K-tv, så kan det blive dit for 12.000 Euro, når det senere på måneden introduceres i Europa.

- Kilde: HDTVTest

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |