Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix introducerer 30 sekunders trailere på mobil - FlatpanelsDK

Netflix introducerer 30 sekunders trailere på mobil

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |

Netflix beskriver det som ”korte trailere”. De 30-sekunder lange videoer, i lodret format, skal give en hurtig introduktion til nye tv-serier og film.

Video fremfor billeder

Når vi klikker igennem brugerfladen på en tv-skærm, præsenteres vi typisk for rækker af billeder eller covers. Flere selskaber er over de seneste år begyndt at eksperimentere med auto-play video eller korte trailere.

Det er præcis, hvad Netflix nu udruller på telefoner. De 30 sekunders lange ”video previews” giver en introduktion til nye tv-serier og film, så man hurtigt får en fornemmelse af genre, handling og stemning.

- ”Hvert preview er ca. 30 sekunder langt og præsenteres i lodret format, så du kan se dem uden at dreje din telefon. Previews vises som et slideshow, så hvis du ser noget, du kan lide, kan du vælge at afspille eller at tilføje til din liste. Hvis ikke, kan du springe videre til næste preview,” forklarer Cameron Johnson, Director of Product Innovation, Netflix.


Netflix mobile preview


Selskabet introducerede allerede i 2016 trailere i brugerfladen på tv-skærme. De afspilles automatisk, når man navigerer brugerfladen. Flere og flere nye funktioner fra Netflix udrulles først på tv-skærmen fordi det er dér, hvor de fleste seere er. Nu får mobilbrugere tilsvarende funktionalitet.

- ”Flere års test har gjort det klart, at video-previews hjælper vores medlemmer til at bruge mindre tid på at søge rundt og til hurtigere at finde nyt indhold,” tilføjede han.

Netflix’s trailere er ved at rulle ud på iPhone verden over og kommer inden længe til Android-enheder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |