Sony har frigivet vejledende danske priser på de nye modelserier for 2018. Et Sony Android TV starter på 7.000 kroner og AF8 OLED bliver en smule billigere end Sonys første OLED-tv.
Priser på Sony 2018 TV
Vi kendte allerede priserne på XF90 og nu har vi modtaget vejledende priser på de resterende LCD-modelserier samt den nye AF8 OLED-model.
AF8 OLED skal koste 1.000 kroner mindre end A1 OLED koster i dag. Det gælder begge tommeformater. 55-tommer AF8 står til en vejledende pris på 21.000 kroner, mens 65-tommer AF8 koster 29.000 kroner.
XF75-serien og opefter er baseret på Android TV. Den billigste model med Googles styresystem koster i år 7.000 kroner. Det er en skærm på 43 tommer. I takt med, at man bevæger sig opad, får man mere avanceret billedteknologi, men først fra XF90-serien findes hardware til at gengive HDR (High Dynamic Range) troværdigt.

Med Sonys annoncering, har vi nu modtaget vejledende priser fra samtlige store producenter. Sony forsøger at positionere XF90 som en direkte konkurrent til Samsungs ”QLED” LCD-modeller, hvorimod AF8 skal ud og konkurrere mod OLED-tv fra LG, Philips, Panasonic og andre producenter. OLED bliver billigere i 2018, men hører stadig til i den høje ende af prisskalaen.
De nye tv-skærme fra Sony er så småt begyndt at lande i butikkerne og de resterende forventes klar i løbet af de kommende uger.
Sony 2018 TV – danske vejl. priser
Serie | Størrelse | Modelnummer | Pris |
---|
AF8 OLED | 55” 65” | 55AF8 65AF8 | 21.000 29.000 |
XF90 | 49” 55” 65” 75” | 49XF9005 55XF9005 65XF9005 75XF9005 | 12.000 14.000 20.000 35.000 |
XF85 | 43” 49” 55” 65” 75” 85” | 43XF85xx 49XF85xx 55XF85xx 65XF85xx 75XF85xx 85XF85xx | 9.000 10.500 12.000 17.000 25.000 65.000 |
XF80 | 43” 49” 55” | 43XF8096 49XF8096 55XF8096 | 8.000 9.500 10.000 |
XF75 | 43” 49” 55” 65” | 43XF7596 49XF7596 55XF7596 65XF7596 | 7.000 7.500 9.000 14.000 |